Brev:
3 år og udfordringer
Hej Helen.
Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i børnehave for 6 måneder siden og stortrives med dette og har været glad fra dag 1… Hendes far og jeg gik fra hinanden da hun var 9 måneder gammel, og det har lige siden da været samvær med overnatning én gang ugentligt og så en dag med 4-5 timer derudover. Vi ser på barnets tarv og det virker til hun trives rigtig godt i det og vi har et godt samarbejde. Hun sover fra kl. 18.30-19.00 og til kl 07.00-07.30 næste morgen og sover fint igennem.
Nu til sagen… Jeg har de sidste to-tre ugers tid bemærket en væsentlig ændring i hendes væremåde og humør. Hun har altid været en rigtig glad og meget omsorgsfuld pige døgnets 24 timer, og alle omkring hende siger det samme. Hun er stadig glad meget af tiden, men er også blevet hidsig, sur, ked af det og ekstremt grænsesøgende.
Jeg ved mange af disse ting hører med til tre års alderen, heriblandt selvstændighedsfasen. Når jeg forsøger at sætte grænser, ja jeg siger forsøger - for jeg kan ikke trænge ind til hende synes jeg, så råbes der fra hende “neeej!” og “vil ikke” og hun forsøger at skubbe, eller smide sig ned på gulvet… Det er sikkert i afmagt, men det er også de mindste ting, såsom at jeg siger nej til slik eller vil tørre hendes næse og lign…
Jeg gør det bedste jeg kan i forhold til ikke selv at hæve stemmen, og heller ej true med noget (som fx “hvis ikke du gør sådan, så bliver jeg sur”) Men jeg siger istedet “Jeg synes ikke det du gør er okay” eller “Jeg bliver ked af det når du gør sådan” eller “Der er ingen grund til at blive så sur/hidsig”… Og lige meget hjælper det. Flere i min omgangskreds har da også nævnt at jeg bliver nød til at sætte tydelige grænser for hende NU. Og det er jeg såmænd helt klar over, men hvordan?? Når nu det jeg gør, absolut ikke virker.
Jo når vi når HELT derud (er sket måske 4-5 x på hendes liv) hvor jeg hæver stemmen og tager fat i hendes arm - men jeg ønsker ikke at ...
... sætte grænsen ved at gøre sådan. Føler ikke det er det rigtige at gøre, men i afmagt er det sket…
Vil sige dette her er klart værst når vi er hjemme hos nogle… Hun kan té sig så grimt. Nogle gange er vi kørt hjem efter 2-3 forsøg for at trænge ind til hende. Det er både steder, hvor der er børn hun leger med (godt den første halve time og så begynder det) og også steder hvor der ikke børn er - hvor jeg godt ved jeg bruger opmærksomhed med de voksne men OGSÅ hende, og det skal der simpelthen være plads til. Hun skal lære at hun ikke er 100% i fokus konstant. Forleden dag hos en veninde og hendes jævnaldrende datter, begyndte hun at skubbe hende, råbe af hende, hoppe i deres møbler, smide hendes bøger på gulvet, jeg var målløs.
Idag herhjemme da hun blev tosset, prøvede jeg som så mange gange før, at sige stille og roligt “jeg kan godt se du bliver irriteret nu, kom herover og sid og få et kram”, først ville hun ikke - da hun så kom var der lidt ro på… Men stadig ret så op og køre/irriteret! Spurgte også “hvad er du irriteret over” hvor der ikke kom svar…
Men ja for at fortælle det går bedre når vi bare er hende og jeg - men at være ude hos nogle, er på ingen måde sjovt og ekstremt energikrævende fra min side, fordi jeg hele tiden skal observere om hun er ved at “stejle”.
Det skal siges jeg er gravid med termin i maj, og har haft hende med hele vejen og fortalt og gjort ved og hun virker oprigtigt som om hun glæder sig, og kan give maven både kys og knus og sige “jeg skal være storesøster!!!!!!” og stråle så det batter… Der har på intet tidspunkt været noget negativt fra hendes side omkring det - og jeg sørger for at inddrage hende så meget jeg nu kan mærke hun har lyst. Samle seng sammen og købt tøj til dem begge sammen osv…
Men……hvad gør jeg ved hendes agressivitet? Og hvordan får jeg sat tydeligere grænser? 🙏🏼
Med venlig hilsen,
en mor der vil gøre alt det bedste - men ikke altid kan se hvordan.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.