Annonce

Annonce

Brev:

Lære at sove uden bryst


12. marts 2024

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen

Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg starter arbejde og far overtager den sidste del af barslen.

Min datter er aktuelt 8 mdr., og når far overtager barsel vil hun være 10 mdr.

Det drejer sig om putning til natten.
Hun falder desværre i søvn med mit bryst i munden. Når jeg forsøger at lirke brystet stille ud, bliver hun helt ulykkelig og falder ikke til ro før hun får brystet igen. Dette uanset om hun er sovende eller døsig, når jeg tager brystet.

Hun har altid været ekstrem vanskelig at putte og kun kunnet falde i søvn under bevægelse. (En slyngevugge reddet os da vi var allermest desperate i den spæde start, og vi bruger den fortsat engang imellem, for at sikre lurene bliver længere end 20-40 min. Til dagslurene falder hun oftest i søvn i barnevogn, også kun under bevægelse).

Vedr aftenputning og rutine: skift til pyjamas, børste tænder og derefter går vi ind i soveværelset, har det mørkt kun med rød lampe tændt og "leger"/snakker lidt inden vi forsøger med putning. Der er forsøgt stille sang, at nusse/stryge alle steder på kroppen og henover det tredje øje (ikke alt på samme tid selvfølgelig), holde hånd over bryst/mave, bruger "shhhh" lyde, alt uden effekt. Hun bliver rasende og ulykkelig, ...


Annonce

... hvis hun ikke får brystet. Hvis vi tager hende op for at trøste, falder hun heller ikke til ro. Hun tager desværre hverken sut eller flaske. Hun har en nusseklud/bamse jeg altid putter hende med, men jeg synes ikke den giver hende den ro eller tryghed som håbet. Efter hun har grædt og grædt, ender vi med brystet i munden, som er eneste trøstemetode (sådan har det altid været). Derfor også vanskeligt for far at trøste!

Vi har forsøgt at putte på tidligere tidspunkt og også senere, men uanset tidspunkt, virker det som om "toget allerede er kørt og vi er kommet for sent". Visse dage hjælper vi hende til en ekstra lille lur 30-40 min. mellem sidste dagslur og aftensmad, hvis hun har været vågen alt for længe. Dette også uden effekt på natteputningen.

Både jeg og far har forsøgt ovenstående hver især.
Hvis far har forsøgt, har jeg ammet hende inde i dobbeltsengen, så vi ikke skifter lokale midt i det hele.

Tanken om at være på arbejde i aftentimerne giver mig en klump i maven. Jeg forestiller mig hvordan hun vil være helt ulykkelig, måske i timer.

Det blev måske en rodet beskrivelse, men jeg håber du har fået den viden du behøver og har nogle input til, hvordan vi håndterer den kommende periode.

Bedste hilsner,
den stressede mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce