Annonce

Annonce

Svar: Luft i maven - 3 mdr.


28. september 2003

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære frustrerede mor

Er du sikker på at han har ondt i maven? Jeg spørger fordi du skriver at din søn er 3 mdr og de fleste børn har det, der hedder appetitspring omkring denne alder. Det betyder at de er ved at være så store at de behøver lidt mere mad, så min tanke er, at han måske vågner og græder fordi han gerne vil lægges lidt mere til. Netop ved at blive lagt mere til stimulerer han til yderligere mælk.

Du skal også være opmærksom på at hans bratte opvågning kan skyldes at han drømmer og bliver forskrækket. Prøv at se om du kan berolige ham, ved at putte dynen godt om ham, stryge ham over håret osv. Et eller andet sted er det også vigtigt, at I begge får jeres nattesøvn. Bengymnastik er godt mod mavekneb, men om natten skal I helst sove :-)

Hvis du er sikker på at han har ondt, skal du selvfølgelig også være sikker på at det er i maven. Er han forkølet? Børn kan i forbindelse med forkølelse godt få ondt i ørerne og det udmærker sig nemlig ved at det gør ondt, ...


Annonce

... når man ligger ned og derfor kommer problemerne især om natten. Hvis du er i tvivl kan du altid få ham tjekket hos lægen.

Ved smerter i maven kan det være godt med et lunt omslag. Brug evt. en stofble, varmet godt med strygejernet og læg den om hans mave.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Tager han godt på og trives som han skal? Hvis du kan svare sikkert ja til dette, kan du også forsøge at give ham lidt kamillete. Da der ingen næring er i kamillete, er det vigtigt at det ikke tager pladsen op for den rigtige mad,- det er derfor jeg spørger om han tager godt på. Du må gerne komme lidt sukker i kamilleteen, da sukker virker både smertestillende og også har en positiv indflydelse på tarmperistaltikken.

Vær opmærksom på at han får bøvset godt af, når han har spist. Han bøvser bedst, jo mere lige og rank hans ryg er. Hvis han sidder sammenbøjet, klemmes luften sammen ned i maven. Ved at holde han lidt strakt, finder luften bedre vej op gennem munden.

Håber ovenstående kan bruges. Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce