Svar: Brystet som sut?
Kære Nybagte mor
Det er et alminedelig fænomen at se børn 'headbange' deres hovede ind mod brystet og ofte sker det i forbindelse med at de ønsker at nedløbsrefleksen skal igang - de ligesom 'malker' brystet ved at presse brystet frem og tilbage. Det kan virke som en slags utålmodighed, hvilket det jo også kan være.
Jeg tænker at din datter, når hun får flaske, er vandt til at mælken kommer meget hurtigt, altså med det samme hun sutter på flasken. Sådan er det ikke ved brystet. Her vil der være lidt mælk i vorten, som hun kan smage og som får hende til at sutte, men først når hun har diet lidt hos dig, sendes der impulser til din hjerne om at der skal produceres et hormon og nedløbsrefleksen starter - mælken begynder at løbe. Det tager lidt tid og det sker hele tiden under en amning.
Du skriver at du har fået at vide at din datter skal have lov til at die hos dig når hun har lyst, hvilket til en hvis grad også er rigtigt. Din datter er dog så gammel nu, at der ikke sker spor ved at hun får en sut. Tryghed kan hun godt få alligevel.
Når du giver hende en sut, så er det vigtigt at det er når hun har spist og altså er mæt. Hvis du f.eks. ...
... giver hende den på puslebordet, når hun græder, fordi hun skal skiftes inden hun skal have mad, så bruger hun unødigt meget energi på at sutte på sutten, som der ikke kommer noget ud af og så kan hun være for træt til at spise den egentlige mad bagefter. Der er jo en grund til at det hedder en narresut.
Det er derfor uhensigtsmæssigt at give hende en sut for at 'holde hende hen', når hun græder.
Derimod vil det være en rigtig god idé at du giver hende en sut, når hun gerne vil sutte og ønsker tryghed, men har spist sin erstatning. Her er hun jo ikke sulten, men ønsker at sutte fordi det virker beroligende.
Den situation du beskriver er netop efter at hun har fået modermælkserstatning. Derfor synes jeg ikke at du skal lægge hende til brystet her, da hun jo ikke burde være sulten, men i stedet svøbe hende i dynen, give hende sutten og på den måde give hende roen og trygheden.
Tilsidst vil jeg lige sige at børn omkring 5 ugers alderen, har det der hedder appetitspring. Det betyder at de er ved at være så store at de har behov for at få lidt mere mad. Derfor er de lidt mere vågne og mere urolige end tidligere.
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

