Annonce

Annonce

Svar: Baby støtter ikke på benene?


18. marts 2024

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære IM

Tak for dit brev og fine spørgsmål om at støtte på benene :)

Du fortæller, at din dreng er begyndt at dreje om sin egen akse og trille lidt omkring, det er rigtig godt. Det er tegn på, at han udvikler sig motorisk. At han ikke støtter på benene, når du holder ham i livet, behøver således ikke være bekymrende på nuværende tidspunkt. Motorisk udvikling varierer fra barn til barn, og børn er meget forskellige, som du også skriver:)

Det er dog vigtigt, at du hjælper ham med at bruge kroppen og udforske forskellige bevægelser, ligesom du meget gerne må hjælpe ham med at fornemme og få øje på sine ben.

- Prøv at give ham massage, hvor du med tryk og med strøg hjælper ham med at fornemme hans ben bedre. Det vil være med til at aktivere det sensoriske system og styrke nervesystemet.

- Leg med hans fødder, og giv ham f.eks. ranglesokker på fødderne. Når sokkerne rasler bliver han måske opmærksom på fødderne. Du må også gerne kysse hans fødder, blæse luft på hans fødder, lege med hans tæer, bevæge hans fødder frem og tilbage osv. Netop for at han bliver opmærksom på, at han faktisk har fødder (og ben).

- Hjælp ham med at bruge benene bevidst f.eks. ved at cykle med hans ben imens du synger sange som "hjulene på bussen" eller lignende. Når du giver ham bad, eller f.eks. tager i svømmehal eller lignende med ham, så hjælp ham med at plaske med benene.

- Prøv at støtte ham i føle vægten på sine ...


Annonce

... ben. Når du sidder med ham, så prøv at gøre det til en vane, at han naturligt støtter fra med sine fødder, så han på den måde føler sin vægt på sine ben.

Har han været til 5 måneders aldersøgelse hos egen læge? Hvis Ikke, så vil det naturligvis være en god idé, at du lige drøfter din bekymring med lægen.

Årsagerne til, at babyer ikke støtter på benene, kan være forskellige. Det kan f.eks. skyldes muskelsvaghed, øget eller nedsat muskeltonus (spænding i musklerne) - nogle børn har problemer med for stive eller stramme muskler, andre med hypermobilitet. Det kan også skyldes neurologiske problemer, være genetisk bestemt eller simpelthen skyldes manglende øvelse og træning - og så kan det, som jeg startede med at skrive, også skyldes, at de normale rammer er meget vide. Nogle børn udvikler de motoriske færdigheder senere end andre børn - men det kan stadig være normalt:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg kan se, at der i kommunen hvor du bor er mulighed for at tale med en børnefysioterapeut. Jeg tænker, at det vil være en god idé, at du kontakter ham eller hende og får en vurdering :) En børnefysioterapeut vil kunne undersøge din drengs motoriske færdigheder, hans muskelstyrke, bevægemønstre, reflekser osv. og vil også kunne give dig nogle forslag til, hvordan du kan støtte hans udvikling videre frem og fortælle dig, hvad du skal være opmærksom på.

Jeg håber, at dette hjælper lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke med ham!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce