Brev:
Selvværd og selvtillid

Kære Helen
Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg rigtigt gerne vil give masser af selvværd og selvtillid. Jeg har selv kæmpet en del med begge dele og det er meget vigtigt for mig, at jeg hjælper min datter med at føle sig god nok og tro på sig selv.
Hun går i børnehave og umiddelbart går det godt. Men hun kommer nogle gange hjem og siger nogle ting, som gør mig ked af det. Hun kan f.eks. godt sige "der er ingen, som gider lege med mig" eller "jeg har ingen venner", og forleden sagde hun "jeg er ikke smuk". Det blev jeg meget ked af at høre, for jeg forsøger at fortælle hende igen og igen hvor smuk og dejlig hun er. Og når jeg spørger pædagogerne, så siger de, at hun leger rigtig godt med alle, og at de ikke oplever nogen problemer. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor hun så siger sådan.
Hun kan også ...
... godt, hvis vi sidder og tegner sammen, bygger puslespil eller lignende pludselig udbryde "jeg kan ikke lide min tegning, den er grim" eller "jeg kan ikke finde ud af det" og hun bliver meget hurtigt frustreret og kaster med tingene. Nogle gange kan hun blive så ked af det, at hun rejser sig og løber væk og græder.
Jeg tænker, at det har noget med hendes selvværd og selvtillid at gøre, men jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg kan støtte hende bedst. Jeg ved heller ikke, hvordan man ser forskel på om hun både har lavt selvværd og lav selvtillid, eller om hun f.eks. har det ene men ikke det andet, håber du forstår hvad jeg mener?
Jeg håber, at du kan forklare lidt mere omkring det og måske give mig lidt idé til, hvordan jeg kan hjælpe min datter. Hvad skal jeg sige til hende, når hun siger de ting hun siger?
På forhånd tak!
Mor til E
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.