Brev:

Ammestop nu

---

Kære Helen

Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget ’afhængig’ af bryst – det påvirker hendes (og min!) søvn da hun vågner mange gange om natten og vil have bryst; og det påvirker på nogen områder min interaktion med hende, fordi det ofte ender med at blive et irritationsmoment. Når jeg kommer hjem, er det det første og eneste hun vil, og ofte – særligt når hun er træt – afviser hun at spise rigtig mad, fordi hun i stedet vil die. Jeg kan ikke aflede hende med andre ting (jo, kortvarigt, men hun glemmer ikke sit ærinde), og hun reagerer ret voldsomt, hvis ikke hun får det hun vil have og helmer ikke. Konklusion: jeg ammer stadig flere gange om natten og typisk ca. 3 gange i løbet af dagen, i weekenden ofte 4 gange. Og ja, det er nok alt for meget…

Jeg har ad flere omgange forsøgt at reducere antallet af amninger, og ad to omgange (sidste gang i en periode på halvanden måned) var jeg helt holdt op med at amme eller tilbyde flaske fra hun blev puttet og frem til efter morgenmad – men uden at det resulterede i bedre søvn. Hun vågnede mindre hyppigt, men når hun vågnede, kunne vi ikke få hende til at sove igen, og blev hun meget ked af det og græd uafbrudt, og blev ved med at søge mit bryst, selv efter at der var gået flere uger.

Det tog typisk én til halvanden time at få hende til at sove, hvilket typisk gentog sig to gange hver nat, så hverken kvaliteten eller varigheden af vores nattesøvn blev bedre af den grund. Til sidst blev hun syg, og jeg helt udmattet og gav op og tilbød hende igen bryst eller flaske, når hun vågnede – hvilket lidt var en lettelse, fordi jeg ikke længere følte jeg skulle kæmpe ’mod’ hende hele tiden og fordi hun meget hurtigere faldt til ro igen.

Hun falder normalt i søvn kl. ca. 19, dette helt problemfrit, og sover (som beskrevet med mange afbrydelser) til kl. ca. 04-05, hvorefter hun nægter at sove videre, lige meget hvad. Men hun bliver ret hurtigt træt igen og falder ofte allerede i søvn kl. 08-09, hvilket tyder på hun heller ikke får nok ud af sin nattesøvn. Hun sover i gennemsnit ca. 3 timer i løbet af dagen, fordelt på 1-2 lure. De dage hun sover mindre eller evt. kommer senere i seng resulterer ikke i bedre eller længere søvn. Vi forsøger at spise hende af med lidt havregrød lige før sengetid, for at sikre hun ikke er sulten, hvilket ikke synes at gøre den store ...

---

---

... forskel.

På kort formel: jeg tænker det er på tide og ser det som min eneste udvej - og har også fået det råd – at rive plasteret af og fra den ene dag til anden helt at holde op med at amme. Er du enig? En gradvis nedtrapning synes ikke at fungere, hun har svært ved at forstå hvorfor hun nogle gange må og andre gange ikke må få bryst. Og jeg har svært ved at implementere det, fordi hun bliver så ked af det og jeg ikke kan trøste hende igen – når hun er tæt på mig, er hun jo også tæt på det hun gerne vil have, så det er svært for mig at aflede hende. Ideelt set kunne jeg måske godt tænke mig at holde fast i én amning om dagen, fx op til sengetid, men tænker det nok ikke er realistisk af samme grund.

Men hvordan gør jeg i praksis? Skal jeg ’bare’ tegne en streg og beslutte, at nu ammer jeg for allersidste gang – og så pumpe ud for at undgå brystbetændelse (en medicinsk løsning vil jeg helst ikke ud i)? Og især: Hvordan undgår jeg, at hun kommer til at føle dette som en ’afvisning’, og hvordan håndterer jeg ’magtkampen’ og hjælper hende gennem hendes svære følelser, især når hun bliver så ekstremt vred og ked af det og jo ikke kan forstå hvorfor jeg pludselig forholder hende det, hun så gerne vil have og er vant til kunne få?

Føler mig efterhånden lidt grundtræt og frygter derfor også at skulle igennem endnu en langstrakt periode med de langvarige opvågninger hver nat – og især magtesløsheden, når det eneste trick, der virker, pludselig er off-limit. Så hvad skal jeg realistisk set forberede mig på? Jeg har fået at vide, at det vil tage ca. en uge, og så vil hun indstille sig på den nye situation og holde op med at efterspørge – men hun er meget bevidst og viljestærk, og ret så stædig, så frygter dette er meget optimistisk.

Jeg er selv klar, især til at komme ud på den anden side af dette, og glæder mig også til min krop bare er min igen og især til at få noget mere sammenhængende søvn… men frygter hendes reaktion og at miste mit ’magiske trick’ hvilket gør, at jeg synes, vejen dertil er lidt svær at overskue.

På alle andre måder har jeg en glad, kvik, tryg og velfungerende pige, som trives, og som agerer fint inden for de rammer jeg anviser – men denne kamp har jeg endnu ikke kunnet vinde. Jeg ser meget frem til dit råd. Med tak igen for din helt enestående og hjertevarme brevkasse.

Kærlig hilsen
Mor Ko

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---