Svar: Lære at drikke vand
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål om, hvordan du lærer din dreng at drikke vand, og hvor meget vand, han egentlig skal have :)
Det lyder faktisk meget fint, det du fortæller. Lige nu er han igang med skemaden, hvilket går rigtig godt. Du fortæller, at han tilbydes mad i hånden og allerede er i stand til at finde sin mund og selv gumle på dette - og han elsker det! Derudover får han flaske, og du er ikke umiddelbart i tvivl om, at han får mælk og dermed væske nok - det er alt sammen super fint.
Når han skal lære at drikke vand, så er det faktisk en god idé netop at tilbyde dette sammen med skemaden. Nogle børn har lettest ved at lære det, hvis de drikker af et lille bæger, som du har fået anbefalet, men andre børn har lettere ved at lære det, hvis de får lov til at drikke af en kop med to hanke. Det kan være en gammeldags tudkop, som han selv kan hjælpe til med at holde, og hvor vandet løber til ham, når blot koppen tippes lidt. Tuden kan hjælpe med til, at vandet løber ind i munden, og når der ikke er modstand, så er det lettere for ham at finde ud af at drikke.
Derudover så har jeg hørt rigtig godt om Mushie Tudkop/Trainer Sippy Cup. En mødregruppe har fortalt mig, at netop denne faktisk kan bruges af de mindst ...
... børn, hvor mange andre drypfri kopper skal børnene være ældre for at finde ud af... så den kan også forsøges:)
Med hensyn til væskebehov, så skal hans behov for væske stadig stilles via flasken, og det er vigtigt, at du fortsætter med at tilbyde ham flaske mere eller mindre, som han har fået før. Når han bliver 6 måneder, vil han sandsynligvis kunne begynde at sove igennem uden en flaske midt nat (måske gør han det allerede, da du skriver, at han får en del flasker i løbet af dagen:)). Og når han bliver 7 måneder, vil antallet af flasker ofte kunne sættes lidt ned - og gradvist vil han naturligt blive bedre til at drikke vand af en kop, så en del af væskeindtaget stilles den vej igennem, men det er ikke endnu.
Lige nu er det blot vigtigt, at han øver sig og vænner sig til at drikke vand og dermed få noget andet at drikke end mælk. Det er lige nu kun smagsprøver, og dermed ganske små mængder vand, som han skal have dagligt. Og øvelser gør mester:)
Du skal naturligvis holde øje med hans bleer. Det er den bedste indikator af, om han får væske nok. Det er vigtigt, at han tisser godt, og at hans urin ikke virker koncentreret og gul. Men derudover så lyder det som om, at han er godt på vej:)
Rigtig meget held og lykke, og fortsat god appetit:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

