Brev:
Motorisk sansesøgende
Kære Helen,
Så er det os igen 😅
Vi har jo en dejlig dreng på 2 år og 7 mdr. han er en frisk fyr med gang i kroppen.
Lidt fakta:
- er flyttet vuggestue for 3 mdr. siden. Trives rigtig godt og han er glad hver morgen
- har droppet lur og sover nu fra kl. 18-05:30/06:00
- har klare rutiner hver dag
- er meget aktiv, kan sidde lettere fordybet, men “kun” 5-10 af gangen (kan sagtens sidde stille og spise, falder i søvn selv)
- søger vores opmærksomhed tit
- motorisk sansesøgende
- bliver storebror slut sep.
I hans tidligere vuggetue fandt man frem til han var det de kaldte “sansemotorisk søgende”. Vurderet ud fra han næsten altid var i bevægelse og søgte de steder hen hvor der skete noget. Han var/er meget opmærksom og kan ikke håndtere, hvis nogen går ud af døren og han ikke skal med. Så bryder hans verden sammen.
Han har været/er lidt hård ved de andre børn - men ikke noget de vurdere var skadeligt for relationen.
I den nye vuggestue gik der 2 mdr. så satte de ham i et trivselsprogram. Udelukkende på grund af hans motoriske uro. De genkalder alt ovenstående. Og har observeret at han helst vil være udenfor og slet ikke kan håndtere at være inde en hel dag. Samt at han hele tiden har antennerne ude og på den måde altid parat
Hende der observeret konstateret det samme - motorisk sansesøgende og pædagogerne fik værktøjer:
Fx
- afledning til hvis andre skulle ud af døren og han blive på stuen
- øvning af turtagning i leg
- kropsmassage
- tydelig kommunikation
- ...
... ingen tale hen over hovedet på ham (ift. afstemning af fx tur mm.)
Næste skridt er en fys der kommer næste uge skal se observere ham.
Så langt så godt
Men der er en ting der går mig på.
De nævner han er hård ved de andre børn.
Han er selvfølglig som en 2.5 årig vil være - men han er begyndt umotiveret at skubbe, slå og sparke. Som I at han kan sidde i den ene ende af rummet, rejse sig og gå til den anden ende af stuen for at slå/sparke/skubbe. Det er de helt små og se jævnaldrende.
Når han blive irettesat, kaster han sig på gulvet og bliver ked af det og forsøger at få opmærksomheden afledt.
De oplever det gerne indenfor - det er ikke det samme udenfor.
Udenfor render han gerne på cykelbanen og leger med sig selv. Hvilket han nærmest udelukkende gør.
Han vil gerne lege med voksne med ikke børn.
Vi oplever ikke han slår/sparker/skubber herhjemme.
Men her har han jo også alt opmærksomheden (lidt endnu)
Når vi er ude med ham, har vi det barn der ikke vil stå i kø, som løber i stedet for at gå, ikke vil sidde i hans klapvogn men hellere udforske verden. Strøgture bliver det altså ikke til😅
Men vi oplever ikke et udadreagerende barn, som de gør i vuggestuen.
Er det fordi der skal være højt til loftet hele tiden?
Eller noget andet.
Og hvad kan man gøre ved motorisk sansesøgende børn?
Kan der være noget andet - adhd?
Jeg gruer for børnehave lige om lidt og for om han kan danne relationer, side stille og bare generelt være mere rolig end nu.
Hvad tænker du?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire