Svar: Aften-putning - 1 mdr.
Kære Smillas mor
Ja det gør ondt i hjertet at høre Smilla græde og være så ulykkelig og derfor synes jeg heller ikke I skal lade hende græde så længe.
Hun er stadig så lille at hun ikke forstår hvad det er I vil. Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af at I har været meget opmæksomme på at dække hendes behov, fra hun var ganske lille. Da hun havde brug for trygheden ved brystet, så fik hun det og hun har derfor fået en tillid til at I er der for hende, når hun har et behov. Samtidig har hendes lille krop jo lært at falde til ro ved brystet eller i favnen. Det er det mest trygge hun kender og derfor bliver hun ulykkelig, når hun oplever det forsvinder.
Det er prisværdigt at I sidder hos hende, så hun ikke er alene, men det er jo nærmest ulideligt for jer alle.
Hvad er det helt præcist der gør at I ønsker at hun skal falde i søvn selv på denne måde - altså kunne lægge hende ned i vuggen vågen, kysse hende godnat og gå fra hende og så regne med at hun falder i søvn? Handler det om at det er et pres udefra - bedsteforældre eller andre som siger "hun burde altså være gammel nok til at sove selv", eller er det fordi det hele har været så hårdt, fordi hun ville ammes og ammes?
Jeg spørger fordi det et eller andet sted undrer mig at det er så magtpåliggende for jer at hun skal kunne sove selv. Netop fordi dit brev giver indtryk af at I har været utroligt omsorgsfulde fra starten, så lyder det som om at det hele er kørt lidt op lige nu - og det er det pres jeg gerne vil tage fra jeres skuldre.
Der er nemlig intet i vejen for at jeres datter ammes i søvn eller trøstes ved brystet. Hendes søvn går så fint om dagen, så hvorfor kæmpe på denne måde om aftenen. Hun er jo kun 5 mdr gammel. Du skal naturligvis ikke lade det tage overhånd, men være opmærksom på at hun ikke trapper amningen unødigt ...
... op. Men at blive ammet til natten vil være fint og først når hun er 6 mdr gammel har hun ernæringsmæssigt ikke længere behov for amning om natten.
Mit råd er derfor at I forsøger at have en stille og rolig aften. Forsøger at lave et fast putteritual, som er de hverdagsting I allerede gør - bad, skiftes, komme i pyjamas, pludre lidt, ammes og puttes, evt. tænde en musikuro, synge en sang eller lignende og stille og roligt få kørt en fast rytme ind. Give hende et nyt genkendeligt og tryghedsgivende ritual, så hun stille og roligt lærer gennem dette, hvad der nu skal ske, at hun skal sove.
Det er udmærket at putte hende inden hun sover helt, hvis hun kan det, netop fordi hun så ved hvor hun ligger og ikke pludselig vågner op og er utryg ved at være et ny sted (fra arm til vugge), men det er ikke sikkert at hun er klar til dette endnu. I må derfor prøve jer stille og roligt frem.
Hvis hun græder og er helt ulykkelig så tag hende op og sid lidt med hende. Hun behøver ikke blive ammet hele tiden i 5 timer, men prøv at berolige hende uden at brystet konstant er i munden. Hvis hun bare græder og kun vil ammes, så prøv at lægge dig ned med hende og lad hende falde i søvn liggende ved brystet.
Lige nu handler det om at skabe rolige aftener for jer alle.
I skal naturligvis være opmærksomme på at hun ikke spiser ekstra meget ved brystet fordi hun er reelt sulten. Derfor kan I prøve at øge hende til 2 skemåltider dagligt. Grød til frokost som nu og grøntsagsmos om aftenen, efterfulgt af amning.
Til sidst vil jeg lige sige at jeg godt kan forstå jeres idé med at lægge hende på en dyne, så hun bedre kan putte sig. Jeg synes dog det er bedre for hende at ligge på en plan madras, så kan hun også bedre vende sig omkring, hvis hun har lyst til dette. Dynen kan hun have over sig.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire