Brev:
Hvor mange amninger? - 7 mdr.

Kære Helen
Jeg kan mærke at jeg er ved at "være lidt træt" af at amme og syntes fortsat jeg ammer meget.
Drengene blev ammet fuldt til de var 5,5 mdr. De får nu 4 måltider med ske om dagen og de spiser alt jeg tilbyder dem og meget af det. De trives og tager fint på i vægt.
Som det ser ud nu, tilbyder jeg dem mælk efter hvert måltid. Nogle gange drikker de meget, andre gange kun en lille tår eller intet. Derudover bliver de ammet en gang om formiddagen, to gange om eftermiddagen og ved 5 - 6-tiden.
Hvor mange gange vil du mene mine drenge på 7 mdr. skal ammes i døgnet? Er det fortsat nødvendigt at tilbyde dem bryst efter hvert måltid? Skal jeg evt. øge til 5 måltider i stedet?
Hidtil har jeg ikke givet dem bryst ved 23-tiden når jeg selv går i seng, som jeg kan se du ...
... anbefaler mange andre. Dette har jeg ikke gjort fordi jeg stereoammer og det vil derfor vække dem helt, da der er noget mere rumsteren rundt før de er lagt til end hvis jeg ammede en ad gangen. Jeg er dog begyndt at amme dem enkeltvis. I den forbindelse overvejer jeg at prøve at give dem mad inden jeg går i seng for at skulle undgå at amme dem ved 5 - 6-tiden, da de er svære at få til at sove videre der.
Vil det være en dårlig idé at indføre en ny rytme når det jo egentlig fungerer fint nok? Vil det evt. være sværere at vænne dem fra en aften amning end en nat amning?
Jeg tænker også på om jeg måske hellere skulle arbejde hen i mod at droppe natamningen. Men er det for lang tid for drengene ikke at få vådt eller tørt fra kl. 19.00 til 07.00/07.30? Over tolv timer!
På forhånd mange tak.
Juca
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to