Brev:
Ændring af sovevaner - 7 mdr.
Kære Helen
Efter halvanden uges tid hvor min dreng på 7,5 mdr først har været forkølet med feber og efterfølgende har haft den "4. børnesygdom", er jeg bange for at vi måske har fået tilvænnet ham nogle dårlige sovevaner.
Vi har aldrig brugt at have ham til at sove i vores seng, da han har en tvillingebror og vores seng er for lille til os alle fire. Mens han har været syg har det dog været nødvendigt for os at tage ham og han bror, der også har været syg, over i vores seng, fordi det var en måde vi selv kunne få noget tiltrængt søvn på.
Som det er nu kan vi kun få ham til at sove hvis vi ligger ham i vores seng og selv lægger os ved siden af ham. Det gælder både nat og middagslure. Lægger vi ham i sin egen seng begynder han at græde (uden tårer) og skælder ud. Vi har prøvet et par gange at lade ham ligge lidt, men så bliver han bare rigtig ked af det og græder med tårer. Når vi tager ham op bliver han ved med at græde og skælde ud et stykke tid. Går vi rundt med ham holder han op lidt hurtigere, men fornemmer han at vi er ved at nærme os sin egen seng begynder han igen.
Ligger vi ham derimod i vores seng er der ingen problemer. Når han er faldet i søvn i vores ...
... seng ligger vi ham tilbage igen i sin egen seng, men oftest vågner han og så kan vi starte forfra. Om natten vågner han flere gange og græder og skælder ud på samme måde. Det er som om han ikke rigtig er vågen og virker lidt forvirret. Han vil ikke have sutten, men får man den alligevel "listet" ind bliver han rolig et øjeblik.
Før han blev syg havde han ikke de store problemer med at falde i søvn selv. Han moslede lidt rundt i sengen, lå lidt på maven og snakkede lidt. Når vi vendte ham om på ryggen faldt han i søvn. (Forøvrigt et rigtig godt råd fra dig)
Jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvad der sker. Muligvis har han brug for ekstra tryghed, muligvis har han fundet ud af at der er mere hyggeligt ovre ved far og mor og muligvis er der en helt tredje årsag?
Jeg syntes vi har forsøgt mange metoder for at få ham til at sove, men det er som om at jeg først skal finde ud af hvorfor han pludselig har det mønster, før jeg kan hjælpe ham med at finde ro. Har du et godt råd eller en kommentar til ovenstående? Hvor bevidst er man egentlig i den alder. Vil han f.eks. være i stand til at bruge sin gråd til at opnå noget bestemt (at sove hos far og mor)?
På forhånd mange tak
Juca
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.