Svar: Mad og amning dreng på 8 mdr.
Kære HH
Du har fuldstændig ret i at det vil være hensigtsmæssigt for jer at jeres dreng begyndte at sove igennem om natten og klare sig med en tår vand i stedet for mælk. I har alle brug for sammenhængende søvn, både ham og jer, og derfor er der ikke noget forkert i at stoppe amning om natten.
Dertil kommer at mælkeintaget faktisk kan være ret stort, når han ammes både om natten og om dagen, så får hans sandsynligvis op mod 1 liter mælk hos dig og det mætter ham og tager lysten og pladsen op for den egentlige mad, som gerne skulle kunne mætte over længere tid. Derfor er det vigtigt at du nedtrapper amningen og begyndt i første omgang om natten.
Sover han i eget værelse? Det vil være første skridt. Herefter er det vigtigt at du ikke viser dig, men lader far tage turen om natten. Måske har I juleferie og kan bruge lidt tid på nætterne her:o) Far kan give vand om natten, men ikke mælk og vigtigst af alt, han kan ikke amme!
Det er hårdt i starten, men det tager ca 3 nætter, så vil I formodentligt kunne se en forskel. Ikke at han sover igennem der, men han vil ikke være ulykklig på samme måde.
Hvis han er alt for ulykkelig over denne fremgangsmåde, så kan løsningen være at du lægger ham til brystet som du plejer, men at du tager ham fra efter kort tid. Det vil sige at han får lov til at finde roen og få trygheden, men ikke at spise, så han bliver mæt. Samtidig stryger du ham så lidt over håret, vugger ham lidt, holder hans hånd, altså kærtegner ham blidt og på en måde, som kan gøre det ud for amningen på sigt. Tanken er at han således med tiden vil kunne finde roen med kærtegn fremfor brystet.
Når han begynder at kunne undvære mælk om natten, vil hans appetit forhåbentlig være større om dagen. Det er derfor en forudsætning at du nedtrapper amningen. Amning ...
... 3-4 gange dagligt (morgen, middag, aften og sen aften) vil være nok nu og i takt med at han bliver ældre nedsættes amningen yderligere, således at han når han er 9 mdr gammel, vil kunne ammes morgen og aften og ind imellem måske en trøstetår midt på dagen, men ofte kan den springes over.
Med hensyn til mættende måltider, så har du ret i at med din drengs alder, så vil det ofte være skemad. Det er jo super godt at din dreng er glad for at spise mad som skal tygges, men det er naturligt at det kræver mere af ham og at han derfor ikke mættes helt så meget. Øvelse gør dog mester.
Om aftenen, må han gerne få ris og pasta og han må få rigtig meget af den mad I spiser. Hans kød skal stadig ikke være med stegeskorpe, men hvis I alle spiser pasta med kødsovs, så giv ham lidt af det, eller giv ham indmaden af en fiskefrikadelle.
I stedet for havregrød, kan du bage nogle havregrynsboller, som mætter godt. Giv ham dem med smør på.
Opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Selv om han ikke er til skemad, så vil han måske gerne spise lidt frugtgrød efter sin aftensmad. Jeg tænker på frugtgrød med mælk, som man spiste 'i gamle dage'. Det er jo som en sød dessert og kan give fylde i maven uden at give maven så meget at arbejde med, at han ikke sover pga uro i maven. Men det er selvfølgelig med ske:o)
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

