Svar: Vægttab
Kære Jane
Tak for dit brev. Det er et meget fyldestgørende og fint beskrevet brev du sender. Det er godt du skriver, for det er en meget svær situation I står i og jeg kan godt forstå at du snart ikke kan overskue situationen mere - hvad er det rigtige at gøre, hvad er forkert.
Det er udmærket at I følges af hospitalet og at egen læge har været/er inde i billedet. Det er naturligvis vigtigt at fokusere på om jeres dreng er sund og rask, som han skal være, altså at han får sit jerbehov dækket, at han ikke taber sig osv. og det er børneafdelingen og lægen jo rigtig gode til at vurdere. Men når det er sagt, så synes jeg også det er rigtig vigtigt at se på, hvad det gør ved jer som familie, at jeres dreng ikke spiser. Hvad sker der i situationen, hvad er det for erfaring I har med jer fra han var ganske lille, hvad er det for følelser det sætter igang hos jer forældre, når han ikke spiser og I ved hvor vigtigt det er for ham. Jeg tænker også mere praktisk - hvordan skal I reagere, når han gør som han gør, hvad er hensigtsmæssigt, hvad er ikke.
I har haft en svær start og det har været hårdt fra han var ganske lille. Jeg synes det er så flot at du overhovedet har kunne finde overskuddet til at malke ud, så han har fået din mælk. Det skal du bestemt ikke have det dårligt over - tværtimod! Spiseproblemerne havde sandsynligvis været der alligevel.
Når man har en erfaring, som I har, så sættes der nogle mekanismer igang i jer alle 3, lige så snart at jeres samværd handler om at spise. Det sker helt ubevidst. Det er meget psykologisk og jeg er jo ikke børnespykolog, men det er der heldigvis andre som er:o)
Jeg kan se at I bor i Københavns området og jeg ...
... ved at der her er flere muligheder.
Jeg ved for det første at der findes Institutionen på Wibrandtsvej. Det er en børne og familie institution, hvor der er ansat psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, økonomaer mv. som arbejder i et fast team omkring at hjælpe barnet og familien.
Dernæst er muligheden at komme på børnepsykiatrisk afdeling og her ligger der en på Glostrup sygehus (mini Q) og på Bispebjerg Hospital (spædbarnspsykiatrisk afd. F4). Og nu skal du/I ikke gå helt i brædderne over at jeg nævner dette!
Det, som det handler om er at få nogle professionelle udefra til at vurdere, hvad der sker I jeres lille familie, når jeres dreng skal spise. De kan vurdere ham og se på hans udvikling og måde at være på og de kan vurdere jer og komme med forslag til andre ting I evt. kunne gøre. I skal se det som en hjælp og en støtte.
Du skriver at: "Vi har fortalt dem om situationen mht. hans manglende lyst til at spise, men det er som om de ikke tager det alvorligt. Skal det være sådan?" og nej det skal det ikke. Det er netop derfor jeg vil have jer hen et sted, hvor man fokuserer på de mekanismer der går igang i forbindelse med spisesituationen. Små børn kan godt have en spiseforstyrrelse og I er bestemt ikke de eneste som oplever dette. Netop de 3 ovennævnte steder er man vant til at arbejde med denne problematik:o)
I bliver henvist videre via egen læge. Jeg vil derfor foreslå jer at I taler med lægen om denne mulighed.
Jeg håber meget at I kan bruge mine tanker, at I ikke tænker alverden forfærdelige tanker, men prøver at holde hovedet klart og nu ved at der er mulighed for at få hjælp:o)
Rigtig meget held og lykke. Jeg håber det går godt.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S