Annonce

Annonce

Svar: Forkølelse og sove ude - 8 mdr.


20. december 2005

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære LL

Hvis din datter bare er 'almindeligt forkølet' med lidt løbenæse og i øvrigt virker til at have det godt, og er sund og rask, så må hun gerne sove ude.

MEN, hvis hun har feber, hoster, virker mat og mere sløv end ellers, har pibende vejrtrækning eller andre tegn på at hun ikke er okay, så må hun ikke sove ude.

Er du det mindste i tvivl så er det bedre at have hende inden døre. I stedet kan du lade vinduet stå på klem i rummet, hvor hun sover, så hun ligger i frisk luft (luk vinduet, så hun ikke får træk).

Uanset om hun sover inde eller ude, så se til hende hyppigt.

I øvrigt gælder følgende om at sove ude:

Udendørstemperaturen
Børn må ikke sove ude, når temperaturen er under 10 minusgrader. Ved højere temperaturer bør afgørelsen afhænge af følgende fire forhold:

Sovestedets placering
Ved sovestedet skal der være læ for blæst, regn og rimnedfald

Isolering og påklædning
Krybben skal - ligesom en god barnevogn - være vind- og vandtæt til alle sider. Bunden kan f.eks. isoleres med skumgummi eller lignende. Barnet skal være iklædt hue og være anbragt i en pose, forsynet med hætte og lukkede ærmer, så hoved og hænder beskyttes. Barnet skal være iklædt tøj med god ...


Annonce

... varmeisolationsevne, enten uld, bomuld eller kunststoffer med tilsvarende egenskaber. Dynen skal dække barnets krop både opadtil og til siderne. Det er vigtigt, at barnet sikres mod afkøling fra en våd ble. Dette kan f.eks. ske ved, at man iklæder barnet uldbukser.

Barnet
Kun sunde og raske børn bør sove ud i koldt vejr. For tidligt fødte børn og børn, der lider af astmatisk bronkitis, kronisk mellemørebetændelse eller hjertesygdom, er særligt udsatte og bør ikke sove ud i koldt, tåget vejr. Børn under 1 år - og specielt spædbørn under 1/2 år - er særligt udsatte for kuldepåvirkning. Barnets hud kan beskyttes med en vandfri creme. Herved beskyttes huden mod udtørring, men en sådan creme yder ikke beskyttelse mod kuldepåvirkning.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Opsyn mv.
Børn, der sover ude i kulden, skal være under særligt effektivt opsyn. Sovetiden bør aldrig være længere end halvanden til to timer. Jo yngre, børnene er, og jo koldere vejret er, des hyppigere skal børnene tilses. Er man i tvivl om kuldepåvirkningen, bør den, der har opsynet, selv iføre sig passende beklædning og sidde et stykke tid udendørs ved siden af børnene.

Ovenstående kan ses på sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk

Fortsat god bedring med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce