Svar: Brystreduktion - vil gerne prøve amning igen
Kære Mette Jakobsen
Hjerteligt tillykke med graviditeten.
Med hensyn til amning og brystreduktion er det lidt kompliceret. Jeg ved at mange plastikkirurger siger at amningen efter en brystreduktion ikke er noget problem, men min erfaring siger mig desværre at det ofte volder problemer.
Jeg har ikke noget videnskabeligt bevis for min udtalelse, men det er mit indtryk at kvinder der er blevet brystreduceret ofte har svært ved at få amningen op at stå og enten helt må opgive eller må suplere amning med flaske. Enkelte kan amme fuldt, men mange kan ikke.
Det er mit indtryk at det spiller ind, hvordan operationen er blevet udført. Det har noget at sige, hvor mange udførselsgange der er blevet skåret over og det har også betydning om brystvorten har fået blodforsyning under operationen eller er blevet fjernet fuldstændig fra brystet.
Jeg siger ikke ...
... ovenstående for at gøre dig ked at det, eller fordi jeg mener at det er nytteløst at gøre forsøget. Jeg synes bestemt at det er forsøget værd og børn er også forskellige, så det der ikke kunne lade sig gøre med den første kan måske lade sig gøre med nr. 2.
Umiddelbart kan du ikke forberede brystet til amning, men hvis jeg var dig ville jeg bede om at der bliver gjort et notat i journalen om at du ønsker ekstra hjælp til at få amningen op at stå. Når du kommer på barselsgangen skal du også gøre sygeplejerskerne opmærksom på dette ønske og bede dem hjælpe dig.
Tilsidst vil jeg lige sige til dig at man kan være en lige så god mor selvom man ikke ammer sit barn. Moderfølelsen sidder ikke i brysterne, men i hjertet. Hvis det lykkes for dig at amme er det kanon, men hvis det ikke lykkes, så gjorde du forsøget og så kan man ikke forlange mere.
Rigtig meget held og lykke
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

