Svar: Amning eller ikke amning
Kære Trine og Co.
Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af at du stadig gerne vil amme og derfor synes jeg som udgangspunkt at du skal amme din dreng:o)
Der er fortsat næring i modermælken, da din dreng kun er 5 mdr gammel. Det kan godt være at han ikke længere bliver så mæt af mælk, men netop derfor er du jo også begyndt at supplere med skemad og vælling. At kunne amme har jo den fordel at du så altid har mælk med i den rette temperatur og det kan være rart, når man f.eks. er ude at handle og han pludselig vågner og er tørstig.
Amningen er derudover fortsat en god måde for din dreng at finde roen og trygheden på og måske netop derfor foretrækker han amningen om natten. Om natten producerer du til gengæld nok mere mælk, det løber nemmere til om natten og om natten spiser din dreng også mere eller mindre i søvne, hvorfor han ikke protesterer over brystet her.
Da jeg fornemmer at du stadig gerne vil amme, så prøv om ikke du kan bibeholde amningen 2-3 gange, f.eks. sen aften og tidlig morgen. Har han brug for amningen midt om natten i en periode så er det okay. Først fra 6 mdr´s alderen siger man at han ernæringsmæssigt ikke har behov for mælk om natten.
Bliver han ked af ...
... det om dagen og har brug for en lille trøstetår eller en tørstslukker, så har du mælken til ham og det er rart for jer begge.
Lad være med at tage det personligt, når han afviser brystet. Han har en alder nu, hvor han godt ved at du er mor og at brystet hænger sammen med dig. Han ser jer altså ikke, på samme måde som tidligere, som et hele. Han ved f.eks. godt at hvis han bider dig, så reagere du på det. Når han afviser brystet, så er det netop brystet han afviser og ikke dig som mor. Det er meget vigtigt at du holder fast i dette.
Når han foretrækker flasken, så accepter dette. Sig til dig selv at det er lettere for ham at spise af den. Han bliver gladere, I skal ikke kæmpe, men have det rart sammen. Netop fordi maden ikke bliver en kamp, så kan I begge bedre nyde hinanden og det er jo det som er meningen. Det er jo det 'gode mor-søn-forhold'.
Hvis han kun dier i 5 minutter, så er det okay. Sig til dig selv at han var tørstig og du slukkede hans tørst. Mad kan han så få på ske, hvis han er sulten.
Det behøver altså ikke være amning eller ikke amning - det kan jo godt være både amning og erstatning/skemad.
Håber mit svar hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

