Brev:
Fornuftig kostplan for dreng på 5 mdr.

Hej Helen!
Jeg skrev til dig forleden om amning og evt. ammestop ... jeg fortsætter amning (suppleret) med MME om natten men om dagen vil vores søn ikke tage brystet så her er det desværre ikke muligt at amme – jeg har prøvet at malke ud et par gange men for det første er det ikke meget mælk der kommer og for det andet virker det ikke som om det øger mælkeproduktionen så det vil jeg lade være med og håbe på at der bliver ved med at være lidt mælk til ham om natten!
Jeg synes det er rigtig svært at acceptere at amningen synger på sidste vers men som min mand siger så har jeg ammet i 5 måneder (vi havde en rigtig svær start og var indlagt alle tre i vores søns anden leveuge pga. ammeproblemer!) og vores søn trives supergodt og har et rigtig godt helbred – og det har han jo ret i!
Mit spørgsmål går nu på om vores søn får mælk/næring nok når hans måltider fordeler sig sådan:
Morgen: Grød (af 1 dl vand og 1 dl pulver-risgrød) samt vand af kop
Formiddag: MME 100-150 ml
Frokost: MME ca 80 ml (efter lur)
Sen frokost: MME ca 80 ml (før næste ...
... lur)
Eftermiddag: Grød (af 1 dl vand og 1 dl pulver-risgrød) samt vand af kop og frugtmos til dessert
Aften: Vælling 200 ml
Nat: Bryst + MME ca 100 ml
Jeg har nogle gange tilbudt ham såvel bryst som flaske oftere med han vil ikke have mere.
Vi forsøgte med kartoffel/gulerodsmos for nogle dage siden og det var han vist ikke helt klar til så vi prøver igen snart – det bliver eftermiddagsmåltidet (ved 17-tiden) da han indtil videre ikke er helt frisk nok til at spise skemad om aftenen.
Han sover senest kl. 20 og får mad en gang om natten omkring kl. 03 – og dagen starter så omkring kl. 07 (før vi begyndte at supplere med MME om natten vågnede han ca 05.30!)
Han er 5 måneder, måler ca 70 cm og vejer 8,5 kg (51 cm og 3300 g ved fødslen) og udvikler sig fint på alle måder :o)
Han er i øvrigt begyndt at sove væsentligt bedre i løbet af dagen – hvilket skyldes at han nu er ordentlig mæt tror jeg ... og at han er så aktiv når han er vågen!
Spørgsmålet er altså om du skønner at han får mad/mælk/væske nok?!
Godt nytår!
Hilsen Trine & Co
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.