Annonce

Annonce

Svar: Eksem og allergi


9. januar 2006

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Emils mor

Børneeksem er en hudsygdom som også kaldes dermatit. Det viser sig ved rødme og tørhed i huden og en intens kløe, som ofte (især hos større børn) får barnet til at kradse hul på huden. Det starter ofte i ansigtet, evt. hårbund, på halsen, bag ørerne og spreder sig herefter ofte til albuebøjninger og knæhaser, til håndled og fodled og nogle gange kan det være over hele huden. Det starter ofte som tørre pletter, som herefter udvikler sig til eksem.

Hos nogle børn skyldes eksemen allergi, men det er ikke hos alle. Man ved at sygdommen er arvelig og man ved også at en del børn er i risiko for senere at udvikle astma og høfeber.

Huden skal behandles efter hvordan den er. Den tørre hud, skyldes at barnet mangler nogel af de naturlige fedtstoffer i huden. Det er derfor vigtigt at anvende hudplejemidler dagligt som standardbehandling af børneeksem. Det forebygger tilbagefald af børneeksem og det mindsker forbruget af hormoncreme. Om sommeren kan brugen af hudplejemidler mindskes, men om vintere er det meget vigtigt. Du kan bruge olie i badevandet, men det udelukker ikke bruges af creme.

Den meget kløende hud er ofte belastende for barnet. Kløen kommer ofte 'i anfald' og ofte når barnet er meget træt, om eftermiddagen, aftenen og når huden er varm og svedig. Netop uld kan forværre kløen, så drop dette, hvis du oplever at Emil får det værre med uld.

Ca 3 pct. ...


Annonce

... af børnene udvikler allergi overfor mælk, meget få over for æg, mens flere får allergi overfor dyrehår, pollen og husstøvmider.

Jeg kan desværre ikke fortælle dig om Emil har allergi overfor mælk eller andre fødevarer, men det lyder bestemt som noget du skal få undersøgt. Jeg synes faktisk du skal tale med jeres læge om at få en henvisning, evt. til sygehuset, og bede om en rigtig undersøgelse af Emil. Det tager tid og der skal sandsynligvis tages flere prøver, - nogle gange viser prøverne ikke noget, så tager man dem igen et par måneder senere og så viser de noget. Nogle gange vil de godt kunne vise noget, selv om du ammer, andre gange ikke. Men det kan allergologerne, specialisterne bedre forklare end jeg.

Du skal ikke vente med at få ham tjekket fordi du ammer, tværtimod. Det kan være udmærket at have et sammenligningsgrundlag.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Det er vigtigt at du ved, finder ud af, hvad han ikke tåler, da du så kan eliminere dette fra kosten. Ellers handler du mere eller mindre i blinde og udelukker måske noget, som han ikke havde behøvet at savne:o) Jo mere varieret, jo mere forskelligt han kan få tilbudt, jo bedre er det for ham og jo mere forebygger du også kræsenhed, når han bliver større.

Det er bevist at enkelte børn kan reagere allergisk, selv om de bliver ammet, så dette kan ikke udelukkes.

Jeg håber I finder en løsning. Rigtig rigtig meget held og lykke:o) - Og selv tak!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce