Brev:
Mad og søvn - 1000 spørgsmål

Hej Helen
Jeg tilslutter mig i rækken til dem, hvis barn ikke vil i seng om aftenen!! Hvad gør vi?
Sofia er nu blevet 7 mdr og er bestemt en dame med egen vilje.
Siden tænderne begyndte at komme for ca. 3 mdr siden har hun sovet rigtig dårligt om natten - vågnet mellem 2-20 gange og vil have tryghed + sut. Det får hun så. Dog er det blevet lidt bedre her den sidste uge.
Men nu har vi problemer med at få hende lagt til natten. Lige når vi lægger hende ned i vuggen ligger hun og hyggesnakker i 5-7 min, men så bliver hun ked af det (går måske op for hende at vi mener det og at mor og far er væk?), og græder og brokker sig i i hvert fald ½ time. Ret træls.
Vi er meget i tvivl (og lidt uenige) om metoden. Er det eks. ok at tage hende op når hun først er lagt (selvfølgelig skal hun ikke blive hysterisk) - giver vi hende derved en dårlig vane? Hun virker selvfølgelig glad for at komme i favnen, meeen..... hun er jo snart ved at være stor. Vågner tit og ofte i et par timer derefter. Vi har givet hende juniordynen allerede nu for at hun kan føle sig lidt mere tryg, da den fylder mere.
Om dagen er der intet problem overhovedet - klassisk. Hun sover udenfor i barnevogn/voksipose i ca 1-3 timer om dagen (ved ca 11.tiden) og en lille powernap på ½ time inde om eftermiddagen (ml. kl. 17 og 18). Vi forsøger at lægge hende mellem 20.30 og 21, hvor hun giver tegn til at være ...
... træt.
Vi vil jo også gerne have hende over i tremmeseng og ind på sit eget (midlertidige) værelse. Hvornår gøres dette bedst?
Kan hun allerede nu have separationsangst?
Ang. maden. Hvor længe skal man fortsætte med grød/mos til de tre måltider. Til eftermiddagsmad får hun rugbrødsmadder og større bidder blød frugt og klarer dette rigtig fint. Alle der ser hende spise siger, at hun tygger utrolig fint og spiser meget og godt - kan kun være enig i dette :-) Hun er bestemt ikke kræsen, får tit noget nyt til hvert måltid, vi forsøger bare at tage hensyn til maven, der alt for hurtigt går i stå (er på Laktulose igen).
Kan hun evt skifte over til en smule youghurt med frugtmos el. A38 og en lille bolle til morgen og kun rugbrødsmadder til frokost og grofthakkede kartofler ect. til aften? Må hun eks få ris til aften (hele, alm.)? Kan hun fordøje det? Har du gode ideer til smørepålæg?
Jeg ammer hende stadig en del - 3xdgl og giver modermælkserstatning (knap 400 ml, men jeg vil så nødigt ud i jern-dråber gr. maven), 50-200 ml majsvælling til natten og måske en slurk vand i løbet af dagen, men hun vil ikke rigtig have mere. OK?
Og de der havreboller - har du en opskrift ;-)
Undskyld de 1000 spørgsmål, men der trænger sig altid flere på end man lige tror - også selvom man jo opsumerer fra gang til gang :-D
Tak for altid dejlige og brugbare svar
Kærlig hilsen
Camilla
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...