Annonce

Annonce

Svar: Mad og lidt motorik - 4 måneder


13. januar 2006

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Tina

Hvor er det dejligt at høre at putningen nu klaret så godt og jeg synes ikke det er problematisk at du sidder og synger for ham. Du har fuldstændig ret i at du ganske givet kan afvænne ham, men på den anden side, så må en putning altså gerne vare 10 minutter:o) giv dig selv et skulderklap, du gør det godt.

Med hensyn til skemad, så kan de begynde med grød eller grøntsagsmos, det er sådan set dit valg. Man kan sige at en grød ofte er mere lind i konsistensen end en mos og at grøden også kan ændres nemmere i konsistensen, så du kan lave den tyk eller mere som en vælling/tyk suppe. Det kan være en fordel, da din dreng ikke er så gammel.

Jeg vil foreslå dig at du begynder med en risgrød. Du behøver ikke lave det selv, men må gerne:o), du kan købe risgrød i pakker, hvor du skal komme kogt vand i en skål og komme grødpulveret i og vola - maden er færdig.

Risgrød er en fin mild grød at begynde med. Køb den ren, altså uden smag og tilsæt selv smagen i form af frugtmos, hvis du synes der skal lidt ændring til. Du kan også bare give grøden som den er. Majsgrød er også god at starte med.

Start med få tsk. fulde, smagsprøver og giv det på et tidspunkt hvor din dreng ikke er alt for sulten og ikke er alt for træt. Måske om formiddagen eller eftermiddagen. Prøv først en gang om dagen. Bibehold samme grød i nogle dage, så han ikke får alt for mange smagsindtryk på en gang.

Når han når op på at kunne spise ca ½ dl. så prøv med lidt variation. Prøv så f.eks. med lidt grøntsagsmos, lavet af gulerod og kartoffel.

Det er bedre at give små hyppige måltider end ...


Annonce

... få og store måltider. Jeg synes således det er bedre at give ham ½ dl to gange dagligt end 1 dl. en gang dagligt, således at han (når han har vænnet sig til at spise med ske) kan få ½ dl. grød om formiddagen og ½ dl grøntsagsmos om aftenen. Mængden øges så langsomt.

Du kan læse mere om skemad i mine artiler "Den første skemad" og "Fra mælk til skemad og familiens mad" som du finder i min artikelsamling.

Med hensyn til motorik, så begynder børn ofte at rulle fra maven til ryggen først og nogle allerede i 4 mdr´s alderen, andre først senere. Omkring 6 mdr´s alderen begynder børnene at rulle fra ryggen og om på maven. Der er dog stor forskel og nogle børn gør det i omvendt rækkefølge. Det er vigtigt at i lægger jeres dreng så meget på maven som muligt, da det er fra maveliggende stilling at han begynder at bevæge sig rundt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til at sidde op, så skal børn ikke sidde op med støtte, man kan sige at børn ikke skal sidde før de kan sidde uden støtte. I må derfor ikke sætte ham holdt fast med puder osv. Først når han har styrke i ryggen til at kunne sidde selv, må han sidde.

Lige nu må han sidde hos jer, på jeres skød og på jeres arm, når I bærer rundt på ham. Men ellers skal han ikke sidde.

Fra 6 mdr´s alderen kan de fleste børn sidde kortvarrigt i høj stol. Efter kort tid falder de til siden og forover og så skal de ikke sidde mere, men skal ned på gulvet og trille omkring. Når de triller rundt styrker de ryggens muskler og bliver derved stærke nok til at sidde selv.

Så ned på gulvet med ham, jo mere jo bedre:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce