Svar: Søvn, 17 måneder
Hej med dig
Det lyder bestemt som om I er kommet ind i en rytme, som er uhensigtsmæsssig på sigt. Jeg synes det er rigtig godt at I giver jeres datter tryghed og vægter dette højt, men samtidig tror jeg også at jeres datter et eller andet sted fornemmer at I har svært ved at lade hende være alene. Hun er ikke i stand til selv at sætte grænsen, men vil gerne have mere og mere, hvilket man jo ikke kan fortænke hende i - hvem ville ikke hellere sove hos mor og far end for sig selv?
Men I har alle brug for en sammenhængende nattesøvn og det har jeres datter faktisk også. Derfor er det nok lidt af en bjørnetjeneste at lade hende være så meget hos jer.
Da hun sover fint i vuggestuen, så har hun altså ikke noget problem med at falde i søvn og sove for sig selv. Måden hun bliver lagt på er dog nok forskellig fra måden I gør det på. Der skal også være forskel, men jeg tror det er vigtigt at I et eller andet sted også prøver at vise hende at det nu er sengetid og ikke hverken tid til underholdning eller putte i flere timer. Hvem af jer er bedst til denne opgave?
Jeg vil foreslå at I overvejer om ...
... hun kan ligge i eget værelse. Derefter vil jeg foreslå at I prøver at putte hende med bamse, dukke og sut, syng en sang, læs en bog (beslut på forhånd hvor mange historier), sig godnat, kys hende og gå. Vær kun væk i 3 minutter, så ind til hende igen, putte godnat og gå, kun væk i 3 minutter, også selv om hun ikke græder så gå ind til hende før hun bliver ked af det. Hvis hun rejser sig i sengen og står op, så læg hende ned, put hende igen, gå igen osv.
Deet er det jeg kalder for "se-til-metoden". Hele tiden vise at I er der, men også at hun skal lægge sig ned og sove. I kan ikke forklare hende at I er der, men I kan vise hende det ved at vise jer og være der.
Vær opmærksom på at hun godt kan vågne om natten, fordi hun drømmer. Her skal hun naturligvis trøstes - måske en tår vand og så puttes igen. Nogle gange vil hun kunne sove videre i sin egen seng, andre gange vil hun have behov for at komme over i jeres seng, men det vil så også være i orden, når det er midt om natten eller tidlig morgen.
Hold hinanden fast i at sammenhængende søvn er vigtig for jer alle.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet

