Svar: Dagsrytme for dreng på næsten ½ år
Kære Trine og Co.
Børns behov for søvn er forskelligt og man kan sige at lige netop i din søns alder, så kan det være en lidt svære periode, fordi mange børn her går fra 3 lure dagligt til 2 lure dagligt.
De fleste børn vil omkring 6 mdr´s alderen begynde at få en rytme, hvor de sover formiddagslur på ca 1 time, måske lidt mindre (så din drengs 45 minutter er fint) og så sover de en eftermiddagslur som er en længere lur - 2-3 timer. Således at de sover ca 3-4 timer dagligt, som lure. I denne alder har nogle så fortsat behov for en lille powernap sidst på eftermiddagen, fordi de ellers falder i søvn i aftensmaden.
Måske kan dette hjælpe jer til en bedre rytme, hvor I så også kan få aftensmaden ind. Det er nemlig helt korrekt at det vil være rigtig godt for jeres lille dreng, at sidde med ved bordet og få lidt i hånden, når han har spist i sin skemad:o)
Flaske om morgenen tidligt er en god idé og når I står op så er det godt med grøden kl. 8. I ...
... stedet for en lille lur herefter og så en formiddagslur igen lidt efter, så kunne I måske arbejde på at slå disse lure sammen til een formiddagslur. Måske kan I trække/skubbe formiddagsluren til kl. 9.30-10, når han puttes.
Efter formiddagsluren synes jeg så han skal tilbydes lidt grøntsagsmos - altså frokost. Her kan I så også lege osv. Jeg tænker at han så kan blive puttet til middagslur igen lidt før, således at han bliver puttet allerede kl 12, måske 12.30.
Bliver han træt om eftermiddagen, så kan en flaske før en lille powernap f.eks. kl. 16-16.30 være en god idé. Her sover han måske ½ time. Forhåbentlig kan det give ham energi nok til at kunne sidde med ved aftenbordet og så bliver puttet derefter.
Mængden af flasker og jeres putning osv ser fint ud. Jeg tænker at det simpelthen handler om at I prøver at få ændret lidt på tiderne og forsøger at skabe en rytme som hedder 2 (evt. 3 i overgangsperioden) lure dagligt.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder

