Brev:
Søskendejalousi - stadig efter et år
Hej Helen
Jeg har egentlig holdt tilbage med dette problem med søskendejalousi, da jeg var overbevist om, at det ville løse sig selv med tiden. Det er stadig ikke blevet bedre, og jeg er ved at være træt af at kæmpe den kamp. Håber du kan give nogle råd og evt. belyse, hvor vi begår fejlen.
Vi har været meget opmærksom på, at bruge så meget af den tid vi havde på den store (Andreas var 20 mdr. da han blev storebror). Det hjalp ikke. Vi har forsøgt at inddrage Andreas i plejen af lillebror uden held - det havde ikke hans interesse tidligere, men nu begynder han at vise lidt interesse for det. Jeg har som mor været helt nervøs for at give Benjamin noget af min opmærksomhed, fordi det er så groft det Andreas finder på at gøre ved ham.
Jeg mener selv at vi har prøvet lidt af hvert. Vi har prøvet at give time out på værelset med åben dør - ingen effekt. Vi har prøvet at tage Andreas op på skøddet og snakket med ham om det - ingen effekt. Vi har prøvet med ganske simple vendinger som " jeg vil ikke have det" og efterfølgende fysisk flyttet ham væk fra Benjamin - ingen effekt. Vi har prøvet at lade lillebror selv sige fra og så fortalt Andreas "kan du høre, at lillebror ikke gider det der - lillebror græder og det er hans måde at sige nej på" - ingen effekt. Vi har prøvet at vise Andreas, hvordan han på den rigtige måde kan vise sin lillebror, at han er glad for ham, med kys, knus og ahh ahh - ingen effekt. Hvad er det lige ...
... der sker? Har vi prøvet for mange måder? Hvad skal vi gøre før det virker?
Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at han er enorm glad for sin lillebror, men hvorfor laver han alle disse krumspring? Han sætter sig på ham, så han folder sammen på midten - vælter ham når han står, så han slår sit hoved - sætter sig oven på hans hoved - sparker - napper - kradser - sætter tænderne i hovedbunden og presser alt hvad han kan. Det er så belastende ikke at kunne lade dem være alene sammen bare et øjeblik, men man ved aldrig, hvad Andreas finder på. De burde jo egentlig lege sammen istedet for alt dette. Andreas flipper totalt ud det mindste Benjamin rører ved hans legetøj, men det er jo helt ok for Andreas selv at skubbe lillebror væk fra hans eget legetøj - altså når Benjamin leger med sit eget legetøj, så kommer Andreas og skubber ham væk. Orker næsten ikke at tage kampen mere. Hvad er rigtigt at gøre her?
Nu har vi haft lillebror i et år og det undrer mig at det ikke blive bedre! Nu skal han være storebror igen til oktober, og når jeg snakker med Andreas om det virker han til at forstå det og vil gerne have en lillesøster, siger han! Vil gerne have denne kamp ud af verdenen inden den nye kommer til oktober. Håber du har nogle råd.
På forhånd endnu engang 1000 tak for dine råd og støttende ord. Hvor er det et godt initiativ at du har lavet denne side. Mange komplimenter fra os her i USA.
Knus fra en lidt frustreret mor i USA
Tina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire