Svar: Søskendejalousi - stadig efter et år
Kære Tina
Først et stort tillykke med graviditeten.
Jeg har drøftet dit brev med en børnepsykolog, fordi jeg mente det ville være relevant at få hans mening. Hans og mine tanker får du derfor her:
Hvordan er Andreas i samværet med andre børn? Når du beskriver ham her, så lyder det som om at han kun er sådan overfor sin lillebror, men det er vigtigt at du prøver at vurdere, hvordan han er med andre. Er han god til at lege med andre børn? Kan han sætte sig ind i andre børn følelser? Synes han det er synd for andre børn og har han det der også kaldes empati?
Herunder vil det også være relevant at se på hvordan han leger. Leger han ved siden af andre børn - det der hedder parallelleg eller leger han sammen med de andre børn - det der hedder rollelege? Forstår han således at indgå i sociale sammenhænge.
Hvis du oplever at det virker svært for din dreng at indleve sig og indgå i sociale sammenhænge med andre børn, så vil det være relevant at få ham vurderet af en børnepsykolog. En psykolog kan ud fra den undersøgelse han laver, kunne hjælpe dig med at finde nogle relevante redskaber til hvordan du så i givet fald bedst tackler forskellige problemer. Du skal derfor se det som en hjælp og en støtte til jer begge.
Derudover så kan man sige at det er meget vigtigt at du også ...
... accepterer Andreas´ måde at være på. Hvis han således har behov for at have sit legetøj i fred og ro, så giv ham mulighed for dette. Lad hans legetøj være i kasser og på værelset, hvor Benjamin ikke skal komme.
Med hensyn til Benjamin, så er det jo vigtigt at Andreas ikke gør skade på ham, derfor er det nødvendigt at du skærmer dem rent fysisk fra hinanden. Du må således prøve at undgå at Andres gør Benjamin fortræd.
Her er det meget vigtigt at du sætter ord på. F.eks. "Det er i orden at du bliver vred nu, Benjamin skal ikke tage dit legetøj osv. Men du skal ikke slå! Sig stop til ham eller kald på mig - ikke slå ham" osv. Du skal altså prøve at få ham til selv at sætte ord på i stedet for at slå.
Måske har Andreas netop svært ved at sætte ord på og børn som har det sådan kan ofte blive mere udadreagerende i stedet.
I begyndelsen er det i orden at Andreas kun leger med Benjamins legetøj - Benjamin er jo ligeglad og hvis de så kan lege positivt sammen med dette, så er det er foretrække. Altså indledningsvis gerne lillebrors legetøj og så må du stille og roligt prøve at støtte, opmuntre og være positiv omkring fælles leg, der så langsomt også kan være storebrors ting.
Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker. Rigtig meget held og lykke og i øvrigt tak for dine meget pæne ord til mig:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!