Brev:
Overtræt og pirrelig datter på 4½ måned
Hej Helen
Vi har tidligere skrevet til dig vedr. vores 4½ mdr. gamle datter, som vi har store problemer med at få til at sove – især om aftenen. Det frustrerer os, at hun sover så dårligt, da vi kan mærke, at det nu påvirker hende negativt (og ligeså os som forældre!).
Hun har desværre ikke en fast rytme, hvorfor vi også synes, det er svært at få dagligdagen til at hænge sammen. De fleste dage ser dog således ud:
• Op mellem kl. 6 og 8 (afhænger af hvornår hun dejser om aftenen før!)
• Ammes
• Vågen 1-2 timer
• Ammes
• Formiddagslur i 2-3 timer. Brokker sig når hun skal puttes i barnevognen, men falder forholdsvis hurtigt i søvn
• Ammes
• Vågen 1-2 timer
• Ammes
• Middagslur 1-2 timer. Brokker sig igen og falder i søvn, hvis der køres lidt.
Når hun vågner efter middagsluren er kl. mellem 15 og 17, og herefter er der slet ikke noget, der er fast. Vi har prøvet at putte hende på flere forskellige tidspunkter samt at få hende til at sove endnu en gang – det lykkes kun ved at gå en tur med hende, og så sover hun maks. 1 time og kun mens vognen kører. Så snart hun viser træthedstegn forsøger vi at få hende til at sove, så hun ikke skulle blive overtræt.
Hun har siden sin 5. uge lidt af kolik, men det er vi forholdsvis sikre på er ovre, da det ikke længere begynder på et bestemt tidspunkt og gråden har forandret sig en del. Den er blevet mere brokkende og overtræt end utrøstelige skrig. Fra kolikken startede til vi mener at den sluttede (da hun var omkring 3 mdr.) gik vi med hende på armen meget af dagen, da hun ofte græd 5-7 timer. Bare for at få hende til at sove har vi siddet med hende i en lænestol og sovet, haft hende på brystet hele natten og mellem os i sengen, gået med barnevognen, kørt tur om natten, vugget hende i armene, vugge, gyngestol og autostol. Ofte endte aftenerne og nætterne med at hun var overtræt og udkørt, så desværre hun har aldrig fået et godt sovemønster om natten.
Vi har prøvet at lave et putteritual med nattøj, amning, bamse, sang og vuggen i gyngestolen. Vi har måttet droppe at vugge hende i armene, da vi rent fysisk ikke kan holde til mere efter vi har gået så meget med hende, mens hun havde kolik. Vi føler dog at det kan være helt lige meget med putteritualet, da hun alligevel ender med at ...
... græde og skrige mere eller mindre hysterisk i ca. 2-3 timer inden hun oftest falder udmattet i søvn ved brystet, hvilket gør det umuligt for far at putte datteren.
I den seneste tid er hun vågnet hver 2½. time for at spise i løbet af natten og flere nætter har hun grædt i op til 1½ time midt på natten. Derfor har vi prøvet med vælling i en lille uge uden held, da hun ikke vil have flaske, men i dag er vi begyndt med lidt grød, hvilket hun tog pænt imod.
Hendes nattesøvn er ikke mere end 8 timer, afbrudt af amning og gråd, så det er heller ikke megen søvn vi forældre får, hvilket betyder at vi ikke har ret meget overskud og bliver mere og mere frustrerede. Derudover føler vi os socialt amputerede, da vi ikke kommer nogen steder om aftenen eller har gæster pga. udfordringerne med at få hende til at sove. Vi savner desuden også en lille smule voksentid, da en af os jo hver aften sidder med hende inde på værelset fra kl. ca. 20.
Hendes samlede døgnsøvn er sjældent mere end ca. 12 timer og i de seneste uger har vi følt at hun bliver mere og mere pirrelig og irritabel. Hun pjevser hele tiden og har ikke let ved smil, er ikke særlig udadvendt og begynder let at græde hvis fremmede henvender sig til hende. Hun er ikke meget for at lave fysiske ting som at ligge på maven, rulle og hoppe lidt. Det virker som om hun hele tiden er træt og slet ikke har overskud til noget af det.
Kan du hjælpe os med et råd til, hvordan vi får hende til at sove lidt mere og er det alderen, der gør at hun ikke har lyst til de forskellige ting eller har vi ret i at det sandsynligvis er fordi hun er træt? Er 12 timer på et døgn virkelig nok til sådan en lille pige? Vi får jo også masser af råd om at følge forskellige bøgers metoder til putning, men vil hun være klar til at følge en sådan bogs råd?
En anden ting vi gerne vil vide er, om for tidlig fødsel kan indvirke på mad, søvnrytme o.s.v.? Hun er født i 35+4.
Vi har pt. ingen sundhedsplejerske, da vi har bedt om en anden, idet vi følte at der ikke var nogen støtte i kolikperioden, hvor især jeg som mor følte mig meget magtesløs og uegnet som mor. Denne følelse formår vores datter desværre at holde i live, da jeg ikke føler at jeg ikke slår til, når hun altid er trist.
Venlig hilsen
De frustrerede forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder