Annonce

Annonce

Svar: Renlighed - pige på 3½ år


10. februar 2006

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med jer

Det at blive renlig har forskellige faser, hvor barnet ofte først kommer og meddeler at det har lavet i bleen, herefter at det nu laver i bleen, for til sidst at når at sige til lige inden.

Man siger normalt at først når barnet kan holde sig tørt i 3 timer er det klar til at smide bleen og et vigtigt udgangspunkt er at barnet selv kommer og meddeler at det gerne vil have bleen af.

I forhold til din datter, så lyder det som om at hun er imellem de to sidste faser. Nogle gange, når hun først at registrere at nu tisser hun, andre gange når hun at sige til inden. At hun siger at hun skal tisse og så har tisset, samt herefter skal af med afføring er helt normalt. Det vil ofte være sådan at børn bliver renlige med afføringen før vandladning og det er lettere for dem at mærke, når de skal af med afføringen og det er lettere for dem at holde på det, så de når på toilettet.

I princippet er det bedre for barnet at have en ble på og få en succesoplevelse med en tør ble, fremfor våde bukser. Det skal dog være en balancegang og da din datter gerne vil prøve uden ble hjemme, så synes jeg godt I kan forsøge dette. Du skal dog overveje, hvorfor hun har det sådan. Vær sikker på at det ikke drejer sig om at ...


Annonce

... hun prøver at leve op til en forventning du har - men at det er hendes eget behov. Ellers er det bedre med bleen. Vælg her en up&go model som trusser.

Der udover er det vigtigt at I ikke spørger jeres datter "skal du tisse nu". Ikke stille spørgsmål, men gør det til en vane at man altid lige går ud og tisser før man skal ud at lege, før man sover, inden man kører et sted hen, når/efter man spiser osv. I skal ikke stille spørgsmål om det, men bare stille og roligt sige "kom vi går lige ud og tisser inden vi spiser" og så tisser I - det gør både voksne og børn.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis I hele tiden spørger hende, så er det et nederlag for jer begge, når hun så kommer til at tisse 10 minutter efter I har spurgt og det bliver hurtigt til "jeg har jo lige spurgt dig, så skal du altså gå ud og tisse, så skal du ikke sige nej" osv. Og det er ikke befordrende for samarbejdet.

Hvis du prøver at hjælpe hende videre ved at styre toilettiderne lidt i løbet af de næste månder, så vil det sikkert gå bedre til sommer. Her har hun heller ikke helt så meget tøj på og det er lettere at nå på toilettet, så det kun er en sommerkjole der skal op og trusser ned, end når der er flere lag at holde styr på:o)

Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce