Brev:
Sover og spiser ikke

Hvad er galt?
Min søn på snart 3½ måned vil ikke spise og vel derfor ikke rigtigt sove. Jeg har fulgt dine råd til andre og de har virket godt indtil videre.
Han "plejer" at sove 3 lure á ½-1 time 3 timer og 1½-2 timer og så sover han fra kl 20-21 til kl 6.30-7.30 m amning ca kl 19, 2.30 og 5, og ellers 1 amning mellem lurene.
Han blir lagt efter lille putteritual om aftenen og kan som regel selv falde i søvn og om dagen sover han i barnevognen på terressen (selvom det er totalt skandaløst at gøre sådan hernede..) eller jeg går med ham.
Men nu vil han ikke spise sig ordentlig mæt. Det virker som om han ikke vil have den fede mælk og blir hys når jeg nøder ham. Vil slet ikke i nærheden af brystet igen når først han har spist det tynde. Det er vel derfor han ikke sover så godt længere. Hans lure er nu skrumpet ind til halve timer og selvom jeg går med ham sover han ikke rigtigt. Behøver jeg nævne at han ikke sover særligt tungt om natten heller og nu skal fodres hver anden time hvor han kun vil spise fra et bryst...
Det skal lige siges at han har haft diarre i snart 2 uger men har ikke virket som om det har påvirket ham sønderligt meget (før nu måske). Jeg er dog meget træt af at skifte ham, især om natten hvor han så vågner helt op. Jeg har fået noget ...
... acidophilus halløj pulver af lægen men syns ikke det har hjulpet. Jeg giver ham noget pulver i vand indeholdende mineraler mm så han ikke bliver dehydreret. (Han vil ikke drikke det af flaske, så han får det med en sprøjte ind i munden, meget langsommelig opgave).
Men jeg er begyndt at blive i tvivl om det overhovedet er diarre han har. Hans afføring er meget vandig, men er ikke meget anderledes fra tidligere. Nu er den godt nok blevet helt mørkegrøn. Det der er mest anderledes er at han har afføreing så ofte. Hver gang jeg ammer ham rumler det i maven og så kommer det.
De sidste par dage virker han også meget frustreret i kroppen og fægter vildt med arme og ben når han ligger selv, det virker nærmest lidt voldeligt. Både når han er glad og når han er vrissen. Det eneste sted han er helt rolig er på armen. Han vil helst ikke ligge selv og lege som han ellers har været rigtig god til.
Hvad skal jeg stille op med ham. Er det normalt at være så vild i kroppen? hvordan får jeg ham til at spise mere. Skal jeg malke ud og give ham flaske? Sover han for meget?
Jeg er meget træt og sulten selv for det går jo osse ud over mig når han har det sådan. Vil så gerne have ham ud af den onde cirkel så vi begge to kan få det godt igen.
Mange hilsener
Bandittens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.