Svar: Ammestop - 5 mdr.
Kære Lisbeth
Dete kræver næsten en lægelig vurdering af dit bryst, for at kunne svare på dit spørgsmål.
Det er flere ting i det du fortæller. For det første så kan smagen af mælken godt ændre sig, fordi du er begyndt at spille håndbold og derved nok er mere fysisk aktiv end tidligere. Når kroppen udsættes for fysisk hårdt arbejde dannes der mælkesyre, der kan gå ind og give mælken en syrlig smag. Mælkesyre er ikke skadeligt for barnet, men der er en risiko for, at barnet ikke vil drikke mælken. Surheden i mælken er størst efter motionering og vil aftage i løbet af de timer der går efter træning.
Samtidig er I også begyndt med flaske og det kan derfor godt være at din dreng nu foretrækker dette, fordi det er lettere at spise af flasken. Han er dog så gammel og er blevet ammet så længe at det alligevel ville være lidt usædvanligt.
Din menstruation kan også godt ændre mælkesmagen. Det plejer dog ikke at være flere dage før menstruationen kommer, men i den periode, hvor du bløder.
Hos nogle kvinder sker der ikke noget ved ...
... at de nærmest stopper med amning fra den ene dag til den anden. Hos andre vil det medføre en brystbetændelse. Hvis du stadig har smerter i brystet, hvis brystet er varmt og rødt, så har du sandsynligvis fået brystbetændelse - du kan også få influenzalignende symptomer (ondt i kroppen og feber). Det skal du få lægen til at se på.
Hvis din dreng ikke spiser hos dig, så kan det godt blive nødvendigt at du malker ud. Du kan så malke ud på det tidspunkter han normalt ville spise på. Hvis du ønsker at stoppe amningen vil man normalt anbefale at du så nedtrapper udmalkningen langsomt og samtidig at du tager en tætsiddende BH på. Er brystet bundet lidt stramt op, så svinder mælken lettere.
Da jeg ikke kan se dig og mærke hvor fyldt dit bryst er, så kan jeg ikke sige dig noget mere præcist, men det kan din læge og derfor synes jeg at du skal henvende dig til ham/hende.
Håber dette trods alt hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke. Og forøvrigt dejligt at han har det godt med NAN, så tyder det ikke på at han har mælkeallergi:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

