Svar: Datter på 7 1/2 mdr. vil kun ammes og ikke sove aften og nat
Hvornår det er mest hensigtsmæssigt at stoppe med amning, bør hænge sammen med hvad både barn og mor ønsker. Det er selvfølgelig mest hensigtsmæssigt, hvis det er sammenfaldende, men er det ikke det, så må situationen vurderes.
Jeg mener, at hvis din datter skal være hjemme de næste mdr, og hendes behov for amning tilsyneladende er så stort, så lad hende amme. Med den alder hun har, er hun meget bevidst om amning og den tryghed og hygge det giver. Det er den største beundring du som mor kan få.
De fleste børn vil selv sige fra, når de er parate til at afslutte ammeperioden og det sker som regel i 9-12 mdr´s alderen. Her er det så især vigtigt, at man er opmærksom på de signaler barnet sender, for hvis man som forældre overhører at barnet egentlig ikke længere har behov for den slags samvær, så skal man være klar over at man som mor bliver den, der så skal sige fra.
Hvis du står og er på vej ud på arbejdsmarkedet og din datter skal afvænnes med amning af den grund, så kunne du måske nøjes med at amme morgen og aften. Det at din datter vil opleve adskillelsen i de timer hvor du er på arbejde, vil gøre at hun har brug for amningen ved siden af,- her møder hun dig igen.
Derudover så er det med at amme morgen og aften en udmærket måde at nedtrappe på. Mælkemængden vil naturligt falde og mange børn vil derfor automatisk selv sige fra.
Med hensyn til når hun skal puttes, så synes jeg det er synd for både hende og jer at lade hende græde i 2½ time. Børn har altid brug for tryghed og vil græde, når de føler sig forladt. Nogle børn magter fint at blive lagt i eget værelse, men andre gør ...
... ikke, sådan er vi så forskellige.
Hvad sker der ved at du ammer hende i søvn? Hvad sker der ved at hun falder i søvn hos jer og så bliver lagt derefter? Det er ikke for at lyde hård, men hvad er hendes behov og hvad er jeres?
Pas på at tingene ikke får lov at køre i hårdknude. Begynd natten med et bestemt ritual. Børn elsker faste rutiner og vaner. Det betyder at I skal gøre det samme hver aften, putte på samme måde. Give et bad, klæde om til nattøj, børste tænder, amme, synge en sang eller hvad rutinen nu kan være. Efterhånden vil jeres datter så lære at sådan er forberedelsen til natten og forhåbentlig derfor blive bedre til at lægge sig til at sove.
Undgå alt for mange stimuli om aftenen. Det er mit indtryk at mange børn ofte har svært ved at finde den fornødne ro og de skal derfor hjælpes til dette, ved at vi som forældre er rolige. Hvis barnet græder fordi det mangler hjælp til at finde ro, hjælper det derfor ikke at forsøge med 117 ting (trave op og ned af gulvet, synge, køre tur i bilen, hoppe, lege med legetøj osv.) Alt hvad man gør, selvfølgelig i den bedste mening, er blot endnu flere stimuli og derfor medvirkende til endnu mere uro.
Med hensyn til anden mad end bryst, så skal du give hende grød i løbet af dagen. Hvis du ammer om morgenen, så prøv at give hende grød herefter. Så er hendes behov for tryghed stillet og hun har mod på at prøve noget nyt. Hun er heller ikke råsulten og langsomt kan der forhåbentlig glide lidt mere ned ad gangen. Vælg en mild grød, f.eks risgrød. Lav den evt. på din egen mælk, så den smager lidt af noget hun kender.
Rigtig meget held og lykke
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

