Svar: Opkast og feber
Kære Emils mor
Det er altid enormt hårdt når ens barn er sygt og bare har det rigtig skidt og ikke rigtig tager mad til sig.
Et eller andet sted, så handler det om lige nu at du giver Emil det han godt kan lide. Hvis han er glad for risgrød, så give ham det - det er mildt for maven og let at spise. Giv ham også gerne lidt forskelligt at drikke, f.eks. lidt fortyndet juice.
Sålænge han kaster op, så undgå mad i større stykker med mindre han gerne selv vil spise dette. I kan også prøve med lidt A38 med lidt frugtmos.
Da han har høj feber skal I naturligvis holde øje med denne, sørge for at han får et lagen over sig når han fryser (kulderystelser, tegn på at temperaturen stiger) og klæde ham af, når han virker varm, så han kan komme af med sin feber.
Ha ham under opsyn så I hele tiden ved hvordan han har det. Sygebørn med høj feber ...
... bør ikke ligge alene. Børn med feber må ikke sove udendørs. Han må gerne ligge i et køligt rum, læg ham f.eks. i et værelse, hvor I har haft luftet ud lige inden. Men ligger han alene så kig til ham hyppigt.
Har I talt med lægen om at give ham noget børnepanodil? Det kunne være en god idé. Det slår feberen ned og kan være medvirkende til at give ham lidt mere appetit og lyst til mad og drikke. Det kan godt købes i håndkøb, men da han ikke er ældre bør i tale med lægen derom.
I skal reagere, hvis han virker slap og apatisk og meget anderledes end han plejer. Giv ham rigeligt at drikke, og hold øje med hans vandladninger. Hvis han ikke tisser, så mangler han væske og det skal I reagere på, altså kontakte læge eller vagtlæge.
Rigtig god bedring med ham. Læs i øvrigt mere om børn og sygdomme på sygeborn.dk, som du finder i min linksamling:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

