Svar: Soveproblemer - 9 mdr.
Kære Emils efterhånden desperate mor
Det er helt normalt at der sker ændringer i børnenes soverytme, når de bliver syge og netop sygdom i 9 mdr´s alderen kombineret med seperationsfase og Emils udvikling i øvrigt er desværre ikke den bedste kombination. Derfor kan jeg ikke garantere at han ikke vil græde, når I putter ham.
Det der er vigtigt er dog at I ved hvorfor han græder, for når man kender årsagen, så kan man for det første prøve at gøre noget ved det og for det andet 'holde det bedre ud'.
Det er en rigtig godt idé ikke at bade Emil om aftenen. Når man har eksem, så skal man prøve at bade om formiddagen eller i god tid, før barnet skal sove. Når man har været i bad, så er huden 'åben' og når man så kommer under en tæt dyne, så begynder huden at klø og det kan være ulideligt, så at skulle sove.
Med den alder han har og det at han i en periode har sovet hos mor, så har han behov for at vide at han ikke er alene og at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove. For nogle børn vil det være okay at man putter dem i sengen, for så at forlade dem for en kort stund og vende til bage igen gentagne gange, så de ved at man er der og så lægger sig roligt til at sove. Andre børn vil have brug for at ...
... man lige sidder hos dem lidt, så kan de bedre lukke øjnene og finde roen og falde i søvn. Hvad der virker bedst for jer, må I prøve at vurdere.
Hvis jeres lille dreng således græder fordi han er bange, så kan det være en god idé at være hos ham lidt, men græder han fordi han er overtræt og tror han skal underholdes, hvis I bliver, så er det bedre at gå, for at vende tilbage igen.
I forhold til hans alder, så vil det være normalt med to lure i løbet af dagen. Sammenlagt bør disse vare mellem 2½-4 timer. Om natten bør han kunne sove 11-12 timer, måske afbrudt af at få lidt at drikke. Sammenlagt vil de fleste børn omkring 9 mdr sove ialt ca 14 timer ud af de 24 timer på et døgn.
Med hensyn til voksepose og lade denne blive ude, så gælder der ikke faste regler for dette. Men umiddelbart synes jeg det skal være sommer. Generelt kan man dog sige at det er en rigtig god idé at tage sengetøjet med ind. Der kan godt komme en kat og lægge sig i vognen og så må det alt andet lige også være rarere for barnet at komme i noget sengetøj, som ikke er alt for koldt. Så vent til det er sommer og sol, eller brug dig selv som faktor - ville du selv sove med en dyne, som havde ligget udendøre:o)
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

