Brev:
Tygning og opkast
Hej Helen
Nu har Emil på ni måneder fået sig fire tænder. To oppe og to nede, og han er begyndt at på at spise lidt selv (kan endda styre en gaffel med mad ind i munden!) kombineret med at han mades med grov grøntsagsmos, grød etc.
Mit spørgsmål til dig handler om det her med at komme i gang med at tygge maden.
Det er nemlig sådan, at Emil altid har haft utrolig nemt ved at kaste op og gør det meget ofte. Når han er forkølet er det stort set hver dag. Han gør det oftest om natten eller tidligt om morgenen og/eller i forbindelse med måltider. Og vi har aldrig rigtig fundet ud af hvorfor, selvom vi har spurgt lægen flere gange. Håber bare det går over en dag!
Men han kaster altså meget, meget nemt op, når han får noget galt i halsen. Igen er det helt klart værst, når han er forkølet. Og det kan være noget så blødt som en ostehaps, der forsager balladen, og så kommer hele måltidet simpelthen op. Ikke en gang kogte gulerodsstænger, tør vi give ham, for de kan virkelig komme i den gale hals, har i fundet ud af.
Og det er jo for det første synd for ham, for det er jo ikke en rar oplevelse! Men for det andet er jeg også begyndt at synes, at det er lidt et problem, for vi er jo som sagt meget tøvende med at give ham mad, som han kan spise selv med mindre det er meget udkogte ...
... kartofler og andet som han simpelthen kan mose helt ud i munden. Men i virkeligheden vil han jo enormt gerne tygge på alt muligt. Spiser glad melon, rejer, ost, frikadeller, rosenkål, kiks etc. etc., hvis han får chancen - men det får han bare meget sjældent, især ikke når han er forkølet, fordi så er vi bange for, at det hele så ender ude på bordet. For det gør det nemlig rigtig tit. Så sent som til aften var det et lille stykke vandmelon til dessert, som nær havde fået aftensmaden kaldt frem igen - så vi måtte tage det fra ham :-( Han var ellers rigtig glad for at sidde der og mosle med det, øv!
Så for det første kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor længe vi skal blive ved med bare at leve med det her opkaste-scenarie - hvornår vokser han fra det?? Eller kan der simpelthen være noget galt med ham??
For det andet; hvor meget skal jeg stresse over, at han ikke kommer i gang med at tygge mad selv? Han vil jo faktisk gerne, men hvad skal vi gøre?
Og så lige noget andet; han gider bare ikke spise rugbrødsmadder... eller brød i det hele taget faktisk. Gør det noget? Altså ud over at det jo er lidt begrænsende...
Han får grøntsager, grøntsager, grønstsager, kød! Og grød og øllebrød.
Tror du ikke, han finder interesse for det der brød en dag??
Venligste hilsner
Emils mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor