Brev:
Tygning og opkast
Hej Helen
Nu har Emil på ni måneder fået sig fire tænder. To oppe og to nede, og han er begyndt at på at spise lidt selv (kan endda styre en gaffel med mad ind i munden!) kombineret med at han mades med grov grøntsagsmos, grød etc.
Mit spørgsmål til dig handler om det her med at komme i gang med at tygge maden.
Det er nemlig sådan, at Emil altid har haft utrolig nemt ved at kaste op og gør det meget ofte. Når han er forkølet er det stort set hver dag. Han gør det oftest om natten eller tidligt om morgenen og/eller i forbindelse med måltider. Og vi har aldrig rigtig fundet ud af hvorfor, selvom vi har spurgt lægen flere gange. Håber bare det går over en dag!
Men han kaster altså meget, meget nemt op, når han får noget galt i halsen. Igen er det helt klart værst, når han er forkølet. Og det kan være noget så blødt som en ostehaps, der forsager balladen, og så kommer hele måltidet simpelthen op. Ikke en gang kogte gulerodsstænger, tør vi give ham, for de kan virkelig komme i den gale hals, har i fundet ud af.
Og det er jo for det første synd for ham, for det er jo ikke en rar oplevelse! Men for det andet er jeg også begyndt at synes, at det er lidt et problem, for vi er jo som sagt meget tøvende med at give ham mad, som han kan spise selv med mindre det er meget udkogte ...
... kartofler og andet som han simpelthen kan mose helt ud i munden. Men i virkeligheden vil han jo enormt gerne tygge på alt muligt. Spiser glad melon, rejer, ost, frikadeller, rosenkål, kiks etc. etc., hvis han får chancen - men det får han bare meget sjældent, især ikke når han er forkølet, fordi så er vi bange for, at det hele så ender ude på bordet. For det gør det nemlig rigtig tit. Så sent som til aften var det et lille stykke vandmelon til dessert, som nær havde fået aftensmaden kaldt frem igen - så vi måtte tage det fra ham :-( Han var ellers rigtig glad for at sidde der og mosle med det, øv!
Så for det første kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor længe vi skal blive ved med bare at leve med det her opkaste-scenarie - hvornår vokser han fra det?? Eller kan der simpelthen være noget galt med ham??
For det andet; hvor meget skal jeg stresse over, at han ikke kommer i gang med at tygge mad selv? Han vil jo faktisk gerne, men hvad skal vi gøre?
Og så lige noget andet; han gider bare ikke spise rugbrødsmadder... eller brød i det hele taget faktisk. Gør det noget? Altså ud over at det jo er lidt begrænsende...
Han får grøntsager, grøntsager, grønstsager, kød! Og grød og øllebrød.
Tror du ikke, han finder interesse for det der brød en dag??
Venligste hilsner
Emils mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S