Svar: Tygning og opkast
Kære Emils mor
Der er mange forskellelige grunde til at børn kaster op. Det mest almindlige er at de kaster op, fordi de simpelthen spiser for hurtigt og ikke har ro nok til at maden passerer fra maven ned i tarmene, andre børn kaster op fordi de spiser for meget og atter andre kaster op fordi de med en fyldt mavesæk tumler lidt for meget rundt. Og ringtig mange børn kaster også op i forbindelse med at de skal lære teknikken med at tygge maden. Og så er der naturligvis børn der kaster op fordi de er syge, har mavemundsforsnævring eller anden mere fysiologisk forklaring.
Man kalder det reflux, når noget maveindhold glider tilbage gennem spiserøret og op i munden. Børn som i 1 års alderen fortsat har reflux vil man gå ind og udrede, for at finde årsagen og derefter behandle. Her taler man om gastroesophagal reflux, hvor barnet ud over at have reflux (opkastning) også vil have spisebesvær i form af svært ved at synke, fejlsynkning (hvor maden ryger i luftrøret i stedet for i spiserøret) og tendens til at spise meget langsomt.
Det er dog ofte sådan at dette så også vil påvirke barnets vægt, netop fordi banret har så svært ved at tage føde til sig.
Som du beskriver din Emil, så lyder det som om at han vil vokse fra det og det handler hos jer mere om at han endnu ikke ...
... helt har lært sig teknikken med at tygge maden, føre det tilbage i svælget og synke. Det kræver øvelse og man ser nogle gange at børn kan være en lille smule umodne i den forbindelse. De lærer det dog med tiden og det er således ikke umiddelbart problematisk.
I skela prøve at finde en balance imellem at lade ham smage jeres mad, lade ham selv spise og så fortsat tilbyde ham moset mad. Altså ikke enten eller, men både og.
Med hensyn til brød, så hjælper det nogle gange disse børn, at man ikke giver dem små hapsere, netop fordi de sætter sig fast i halsen - til gengæld kan de have glæde af brødskorper eller kvarte stykker brød. Du har dog ret i at det ikke er et must med brød og han kan godt få fibre ad anden vej. Lysten til brød kan jo komme senere. Laver du f.eks. øllebrød eller havregrød eller giver du ham rugbrødsdrys på en portion tykmælk, så tæller dette også med.
Du skal endelig ikke stresse over at han endnu ikke er igang med at tygge så meget. Prøv at servere lidt godt kogte pastaskruer for ham og bibehold så den mosede mad i en balance imellem at lade ham smage, det han har lyst til. Accepter at han er lidt senere til det, men det skal nok komme og der er ikke grundt til at forcere det eller blive unødigt nervøse, som du beskriver Emil.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder