Brev:
Separationsangst - 9 mdr.

Hej Helen
Jeg skrev for lidt tid siden ang. at putte Emil i hans egen seng efter at ha været syg. Det går faktisk rigtig godt, så mange tak for de gode råd:-)
Nu er han bare begyndt på kun at sov 8-9 timer om natten, hvor han før sov 11-12 timer. Har du et godt råd til hvordan jeg kan få ham til at sove lidt flere timer? Han er nemlig stort set allerede træt når vi står op, og har ikke energi til at spise morgenmad.
Jeg har prøvet at tage ham op og amme ham og derefter at putte ham tilbage i sin egen seng, men så bliver han bare gal. Skal jeg blive ved med at gøre det så han ligesom om aftenen oplever at det er os der bestemmer? Jeg har også prøvet at tage ham ind i vores seng, men så ligger han bare og leger.
Så har jeg et spørgsmål ang separationsangst:
Igår havde jeg en veninde på besøg, Emil synes at det var helt fint og han virkede til at hygge sig godt med hende. Men efter et par timer brød han pludselig ud i gråd, virkelig voldsom gråd. Han sad på mit skød så jeg ved med sikkerhed at der ikke skete ham noget, der gjorde ondt på ham. Jeg trøstede og trøstede men det hjalp ikke, indtil jeg gik ind i et andet rum. Da han så var faldet til ro og jeg gik tilbage til ...
... stuen startede han forfra igen. Altså hver gang han fik øje på min veninde begyndte han at græde.
Så kom far hjem men det hjalp heller ikke, han ville kun være hos mig. Det skal lige siges at Emil er et barn der stort set aldrig græder og altid er super glad. Så vi blev noget chokerede over at han bare skreg/græd (med tårer) i ca 20 min.
Er det separationsangst? Er han måske bange for at jeg går fra ham?
Han er ikke vandt til at jeg går fra ham han er lidt over 9 måneder, jeg er stadig på barsel, så det er vel ikke kendt for ham endnu. Hvad gør vi, hvis det sker når vi er ude? Vores familier har meget travlt med at vi ikke får ham passet, er det noget der gavner ham at han bliver passet, jeg tænker på at så er han vandt til at være lidt væk fra mig når han skal i vuggestue? Hvor gammel skal et barn være før det er ok at det sover ude altså f.eks hos mormor?
Hvor meget frugt må Emil få om dagen? Han er nemlig rigtig glad for de der hipp frugtglas, han har ingen tænder så derfor venter vi lidt endnu med andet frugt. Og bananer får han hård mave af.
Hvor gamle er børn i gennemsnit når de lærer at kravle?
Håber du endnu engang kan hjælpe os.
Med venlig hilsen
Marie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.