Svar: Hvorlænge kan jeg amme x 1 daglig?
Kære Lisbeth
Det er helt normalt at børn selv begynder at sige fra med hensyn til amning og mange gør det netop i 9-12 mdr´s alderen. Det skal du derfor ikke frustreres over, men acceptere, og det er fint at du lader hende bestemme at hun gerne vil ammes lidt om morgenen (dejlig måde at begynde dagen på) men i øvrigt ikke har lyst.
Det er ofte sådan, at hvis man overhører barnets signaler om ikke at have behov for amningen mere, eller ønske om samvær på en anden måde, så kan man godt fortsætte amning, men det er i givet fald moderen der så skal sige fra. Det er for mig også helt i orden, man skal bare vide det.
Jeg synes det er rigtig flot, at du har ammet din datter så længe, det kan du sagtens klappe dig selv på skulderen over. Hvor længe du kan blive ved med at amme en enkelt gang om dagen er svært at sige, men da det ...
... nok er det tidspunkt på døgnet at du har allermest mælk, vil du sandsynligvis godt kunne amme længe på den måde.
Med den alder dit barn har afhænger mængden af mælk ikke så meget af vægten. Retningslinierne går ud fra barnets alder. Fra 9 mdr´s alderen må max gives 3/4 liter mælk/surmælksprodukter om dagen og frem mod 12 mdr´s alderen nedsættes mængden til ca ½ liter om dagen.
Jeg går ud fra at din datter også får grød i løbet af dagen. Den mælkemængde, der laves grød af, indgår også i beregningerne, sammen med f.eks. en portion yoghurt eller en kop mælk til brødet.
Du skriver at din datter får ca 300 ml erstatning + 100-150 ml vælling. Tilsammen 400-450 ml. Hvis du lægger den mængde mælk, der indgår i grød og mos til, samt hvis du giver lidt yoghurt eller A38 i løbet af dagen, så synes jeg at det ser meget fornuftigt ud.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

