Annonce

Annonce

Svar: Hvad med mor


20. marts 2006

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Mor

Det er helt i orden at du ikke kun spørger om ting vedrørende din lille dreng.

Nogle kvinder har det ikke særligt godt med at gå hjemme, når deres barn er lille. Det er svært at få tiden til at gå, de savner kolleger og faglige diskussioner og de er ved at "brække sig over" at skulle snakke med far om bleskift og skemad. De er bare ikke til yngelpleje og sådan er det.

Hvis det er sådan du har det, så er det jo helt okay. Måske skulle du så overveje om det er ved at være tid til at komme ud blandt andre, om din dreng kunne have glæde af at blive passet ude, og når I så var sammen, så var det rart for jer begge.

For nogen er det den bedste løsning og de vælger så måske at tage forældreorlov, når barnet har nået en alder, hvor man bedre kan lave noget sammen.

Når det er sagt, så er det også meget vigtigt at du får snakket med nogen om, hvordan du præcist har det. Rigtig mange kvinder får det der hedder en efterfødselsreaktion og jeg kan ikke ud fra dit brev vurdere om det er det du har. Jeg kan huske at du fødte ved kejsersnit og jeg ved ud fra dine tidligere breve, at du synes det har været svært undervejs. Det bliver du nødt til at tale med nogen om.

I kommunen hvor du bor er der mange muligheder. Din sundhedsplejerske eller din læge kan hjælpe dig. Måske kan du have glæde af at henvende dig til Gaia-instituttet, som du finder i min linksamling.

Så vil jeg også sige til dig at det er vigtigt at du taler med din mand/kæreste og fortæller ham at du har brug for at blive bekræftet i ...


Annonce

... hvor dejlig du er. Nogle kvinder har nok i at nusse med deres børn hele dagen, men mange kvinder har det som dig - en følelse af at give og give hele dagen og ikke få noget igen. Først skal man tage sig af barnet hele dagen og når manden kommer hjem, så skal man også tilfredsstille ham! Det er hørt før:o) Men du skal også tilfredsstilles og her må du godt stille lidt krav.

Har I ikke nogen i omgangskredsen, bedsteforældre eller andre, som ville elske at få lov til at passe jeres dreng? Du skal prioritere dig selv og jeres parforhold. Du skriver at far også synes det er hårdt og I skal give jer selv den mulighed at komme ud. I kan tage i biografen, ud at spise, eller bare gå en tur hånd i hånd - kun jer, uden at blive forstyrret. Find tid sammen, en tid som kan give jer begge lidt fornyede ressourcer.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Har du været i mødregruppe? Måske kunne det hjælpe dig, hvis der var en gruppe du kunne være sammen med. Jeres børn er så gamle nu at de bedre kan være lidt selv og I kunne snakke om mere voksenting. Måske kunne du også have glæde af at gå til noget gymnastik eller til babysvømning. Nogle kvinder har stor glæde af at gå i baby-bio. Så får de set en film og har oplevet noget andet, som de kan fortælle far om. Der er også legestuer og på nogle biblioteker er der flere mødre som mødes.

Der er muligheder, men det kommer helt an på, hvor du er rent tankemæssigt.

Sender dig et stort knus og det skal nok gå. Du skal bare ikke være ked af at bede om hjælp, hvis du har brug for det. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce