Annonce

Annonce

Svar: Søvn og mad 7½ måned


28. marts 2006

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære forvirrede mor

Umiddelbart ser planen for dagen god ud, hvad angår antallet af måltider og tider for lur. Generelt kan man sige at din dreng i forhold til sin alder ikke længere behøver mælk om natten og i løbet af dagen vil 4-5 amninger være passende. Nogle børn har i 7½ mdr´s alderen fortsat behov for dette antal amninger, hvor andre kan nøjes med 2-3 amninger.

Indtil din dreng er 9 mdr gammel bør brystmælk eller modermælkserstatning fortsat udgøre en stor del af hans indtag og sådan noget som komælksprodukter, f.eks. yoghurt, bør holdes på et minimum. Jeg synes derfor ikke du skal tilbyde yoghurt 2 gange dagligt, men måske i stedet give ham noget, som mætter ham lidt bedre.

Nogle børn kan allerede i 7½ mdr´s alderen begynde at tygge og klarer med lidt hjælp at spise med en gaffel (mor sætter maden på gaflen, barnet kommer det selv i munden). Nu ved jeg jo ikke hvordan det er med din dreng - kunne han være parat til dette? Nogle børn er langt ældre (9-10 mdr.) inden de tygger og mestrer at spise med gaffel.

Det har noget at sige i forhold til om du kan begynde at tilbyde ham lidt mere af jeres mad, altså små brødhapsere til frokost ved siden af en grøntsagsmos og måske lidt pastaskruer med tomatsovs om aftenen? Prøver du med pasta så lad den være kogt lidt mere end al dente, den skal være godt blød:o)

Det vil være med til at variere hans indtag og dermed sikre ham vitaminer og mineraler ...


Annonce

... nok.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen: Amning i sengen
Morgen(8-8.30): Grød evt. med lidt frugtmos, mælk eller vand af kop
Formiddagslur og du kan her overveje om amning er en god idé før eller efter han sover. Det vil være fint hvis han sover en time.
Frokost: Grøntsagsmos med kogt kød/fisk, evt. forsøge med små brødhapsere ved siden af. Vand til
Sove middagslur. Må meget gerne sove 2-2½ time. Igen kan du overveje om amning er nødvendig før, eller om han kan puttes uden.
Eftermiddag: Evt. Amning
Sen eftermiddag: Lille portion A 38/tykmælk eller lignende med frugtmos eller friske bær. Vand til.
Aften: Mere og mere af jeres mad, grøntsagsmos med kød/fisk, pastaskruer og lignende. Vand til
Sengetid: Amning, det er en dejlig måde at falde i søvn på og her skal du ikke stå højt på principperne, det er bedre at arbejde på nedtrapning af amning om dagen og natten.
Sen aften: Amning. Du kan måske have fordel af at lægge ham til brystet, når du selv går i seng. Det vil gøre at han bliver fyldt ekstra op til natten og du undgår (krydser fingre) at han vågner igen kl. 02 fordi han vil have mælk. Så få I alle en sammenhængende og dermed bedre søvn.
Fra kl 24 til 06 behøver han i princippet ikke amning, men kan tilbydes en tår vand, hvis han er tørstig.

Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre til at fortsætte den ellers gode plan. I er på rette vej. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce