Brev:
Småtspisende - 3 mdr.

Hej
Tak for dit sidste svar ang. sveskemos kontra laktulose.
Vores datter på 3 1/2 måned er noget småtspisende. Det virker som om flasken bare keder hende (får MME). Vi tilbyder hende flasken hver 3-4 time, og hun tager som regel let de 80-100 ml, hvorefter hun bare ligger og gumler på flaskens sut og griner af os, når vi siger hun skal tage lidt mere!
Jeg synes vi er meget tålmodige, og sørger for rolige betingelser under måltidet, da hun er meget nysgerrig. Hvis vi fx har fjernsyn til at køre, eller vi har gæster som snakker, spiser hun intet for så vil hun bare pludre med:-)
I løbet af et døgn når hun op på 700-800 ml, men ifølge alder og vægt burde hun tage 900-1000 ml.
Hun bliver 4 mdr. den 12/4 og vejer 5,5 kg. Hendes længde er 64 cm, så hun er en tynd lang pige.
Kan du se hvad vi ellers kan gøre, for at gøre måltidet mere interessant?
Vi har prøvet at tilbyde MME i en kop uden større succes.
Efter aftale med vores egen sundhedsplejerske, har vi i næsten 2 uger givet hende hirsegrød. Hun sagde der var nogle få børn som bare ikke gad flaske og mælk. Grøden har været en stor succes og vi har øget det til både morgen og aften. Hun er super god til at synke det, og det er mig som må sige ...
... stop, da jeg også skal supplere måltidet med MME.
Hun har som sagt fået hirsegrøden i næsten 2 uger nu, hvornår tror du det er forsvarligt fx at give hende kartoffelmos om aftenen?
Vi har tidligere døjet med hendes mave, men det er som om den bare er "gået i orden" efter vi er begyndt med grøden. Hun har afføring hver morgen, og det gør heller ikke ondt på hende mere! Det er jo bare super dejligt, ved ikke om det kan være grøden, eller om det bare er tiden som har arbejdet for hende!!
Det sidste spørgsmål jeg har, går på astma.
Vores sundhedsplejerske nævnte, at man skulle have astma i baghovedet ved småtspisende børn. Vi har egentlig slået tanken ud af hovedet da vi ikke kan få det til at passe, men vil alligevel lige høre dig.
Sofie hoster ikke, men nyser meget uden hun egentlig er forkølet. Vi synes heller ikke hun hvæser eller har en pivende vejrtrækning. Ud over hun ikke spiser så meget stortrives hun. Hun sover godt og er altid glad. Græder næsten kun når hun er træt, så det er jo til at forholde sig til.
Burde vi få hende lyttet på? Og kan lægen altid "høre" astma når han lytter på lungerne?
Er det normalt børn nyser meget?
Tak for en altid god brevkasse.
Mange hilsner fra
Sofie´s mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.