Svar: Småtspisende - 3 mdr.
Kære Sofies mor
Jeg synes umiddelbart ikke at Sofies indtag af mme lyder alarmerende. Reglerne om 1/6 af vægten i døgnet er kun en rettesnor og nogle børn spiser lidt mere, andre lidt mindre. Det der er vigtigt er, at se på barnet, vokser hun som hun skal, tisser hun som hun skal, virker hun glad og tilfreds osv. så må du gå ud fra at hun får, hvad hun har behov for.
Det er dejligt at skemaden har hjulpet på hendes mave og jeg ser derfor ikke nogen problemer i at I prøver med lidt grøntsagsmos. Prøv gerne med lidt kartoffel og gulerod, som har en fin mild smag, og se hvordan hun reagerer på det.
Introducer det således at I bibeholder grøden om dagen, som hun er vandt til at få, og så prøver med grøntsagsmosen sen eftermiddag eller aften. Når grøntsagsmos har vundet indpas, så kan I skifte til en anden grødtype og så fremdeles. På den måde vil der hele tiden være en af tingene, som hun er vant til at få og det vil være godt for hendes lille mave, så længe hun ikke er ældre.
Lad være med at fokusere for meget på flaskegivning og pres hende ikke. Fortsæt som nu og accepter det indtag hun har. I skal regne med at der jo også er mælk i grøden som jo tæller med i det samlede indtag.
Med hensyn til astma og småtspisende børn, så synes jeg ikke der er nogen sammenhæng i forhold til jeres datter alder. Hun er så lille at jeg ikke synes det er umiddelbart relevant at tale om astma. Jeg synes ...
... faktisk heller ikke at hun er så småtspisende endda, hvis hun kan spise hirsegrød efterfulgt af mme, som du beskriver. Det er faktisk ret flot med den alder hun har:o)
Små børn som jeres datter og børn som er lidt ældre bliver tit forkølede. I den forbindelse hoster nogle i flere uger og får en hvæsende vejrtrækning. En langvarig host med hvæsende vejrtrækning kaldes astmatisk bronkitis. Det typiske ved astmatisk bronkitis er, at den kun kommer, når barnet er forkølet. De fleste børn med astmatisk bronkitis vokser fra sygdommen, inden de begynder i skole, men hos nogle forsætter den som astma. Man kan ikke forudsige hvilke børn, der vokser fra deres astmatiske bronkitis, og hvem der senere får astma.
At jeres datter nyser er ikke det samme som at hun er forkølet. Børn nyser ofte og der skal ikke så meget til at fremprovokere et nys. Det kan være en smule støv, eller et solstrejf, som rammer ansigtet. Det er meget praktisk da næsen derved renses.
Børn som er forkølede vil have næse flåd. Altså snot fra næsen og her vil i ikke være i tvivl. I et sådan tilfælde vil læge kunne lytte på jeres datter og høre om hun kun er forkølet i næse og svælg eller om der evt. sidder noget i lungerne.
Udfra det du har fortalt så synes jeg umiddelbart ikke der er meget der tyder på at jeres lille pige skulle have astma eller skulle udvise tegn på at kunne udvikle dette.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

