Annonce

Annonce

Svar: Kræsen dreng på 7 mdr.


10. oktober 2003

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Malene

Når din søn er 7 mdr gammel må han stort set få alt. Hvis han er så glad for risgrød kan du godt bibeholde den om morgenen, alt skal jo heller ikke være en kamp, men i stedet for øllebrød kan du jo give ham rugbrødhapser til frokost, eller begynde med lyst blødt brød.

Du kan vælge kun at komme smør på i begyndelsen, hvis han ikke er til for megen forskellig smag, men du kan også komme lidt frugt på,- gerne lidt banan, eller måske bær. Tilbyd ham f.eks fiskefrikadelle, hvor du i begyndelsen fjerner kanten, hvis den er for svær for ham. Prøv med smøreost eller ostehaps, som han selv kan holde i hånden. Et hårdkogt æg kan også vække interesse. Giv ham gerne lidt forskelligt også i farvevalg. Det er vigtigt også at stimulere øjnene, jo mere lækkert det ser ud, jo mere har man lyst til at spise.

Med hensyn til grøntsager, så begynd med at lave en meget fin og lind mos. Du kan bruge alle slags grøntsager og lad være med at blande alt for meget.

Kød og fisk må han også gerne få. Lad ham smage maden fra jeres tallerken. Og ikke mindst lad ham få det han ser, at storebror får. Børn har en fantastisk evne til at påvirke hinanden.

Vær forsigtig med at give ham f.eks mariekiks, saft og andet der ikke indeholder nogen næring og som hæver hans blodsukker unødigt. Det er vigtigt for at give plads til den egentlige mad.

Hvem passer din ...


Annonce

... dreng, når du er på arbejde? Hvis han er sammen med andre børn vil det jo ofte også har en positiv indvirkning på lysten til at spise. Han skal dog også lige have tid til at vænne sig til den nye situation, så måske kommer der mere appetit, når han kommer ind i den nye rytme.

Din søn kan sagtens drikke af en kop og der er i princippet ikke grund til at lære ham at tage flasken, hvis det er ham så meget imod. Koppen han skal drikke af skal være almindelig og ikke for stor i omkreds. Du kan også vælge at lade ham drikke at en tudkop, evt. det der hedder en drypfri kop, som du kan købe i babyudstyrsforretninger. Den har den fordel at den virker mere som en flaske, hvorfor børn ofte også tager lidt mere væske til sig på denne måde.

Med hensyn til det med at ligne storebror, så er man jo ofte tilbøjelig til at sammenligne, især når det er to af samme køn, som måske også udseendemæssigt ligner hinanden. Men børn er bare meget forskellige.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sørg for at det altid er hyggeligt at spise. Det er vigtigt for at danne sundespisevaner, at alle hygger sig omkring bordet.

Tilsidst vil jeg lige sige at nogle børn jo kun vil have hjemmelavet mad, hvor andre er helt umulige at på til at spise dette og langt foretrækker det industrielt fremstillede. Du må prøve dig frem. Der er ikke nogen ernæringsmæssig årsag til at vælge det ene fremfor det andet.

Held og lykke

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce