Annonce

Annonce

Svar: Vores datter på to år slår lillebror på et år


4. april 2006

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Jeg kan godt forstå at du beder om hjælp og det lyder umiddelbart også helt relevant, da din datter jo reagere forholdvis voldsomt i forhold til sin lillebror.

Jeg synes der er flere ting du skal overveje. For det første skal du prøve at vurdere, hvordan din datter er i forhold til andre børn. Er det således kun i forhold til sin lillebror at hun reagerer på den måde eller er det mere generelt at hun slår, også andre i institutionen - hvordan oplever de hende der?

Derudover vil det også være en god idé at du prøver at hjælpe din datter til at indgå i forskellige sociale sammenhænge. Hun er endnu så lille så hun ofte vil lege det der hedder parallelleg, hvor børnene leger mere ved siden af hinanden end sammen, men det vil være godt, hvis I f.eks. kunne lege noget sammen med hende, hvor I skiftes til at have forskellige roller. Det kan f.eks. være at lege med køkken, lave mad til hinanden, invitere til kaffeselskab, lege læge og skiftes til at være den syge. På den måde hjælpe hende til at indgå i mere sociale sammenhænge, naturligvis som man formår, når man kun er 2 år og 3 mdr.

Hvis du oplever at det virker svært for din datter at indleve sig i og indgå i sociale sammenhænge med andre børn, så synes jeg i første omgang at du skal drøfte dette med personalet i vuggestuen, for at høre deres vurdering, da de jo ser hende i flere sociale sammenhænge end du gør. Hvis de også mener at det er problematisk, så vil det være relevant at du kontakter en børnepsykolog.

Der vil være en børnpsykolog tilknyttet institutionen og du kan kontakte hende og i første omgang få ...


Annonce

... en snak pr telefon og høre om det er noget de mener man på nuværende tidspunkt bør gå nærmere ind i. En psykolog vil kunne hjælpe dig med at finde nogle relevante redskaber til, hvordan du i givet fald bedst tackler forskellige problemer. Du skal derfor se det som en hjælp og en støtte til jer alle.

Med hensyn til lillebror, så er det jo vigtigt at din datter ikke gør skade på ham og derfor kan det være nødvendigt at du skærmer dem rent fysisk fra hinanden. Du må således prøve at undgå at den ældste gør den mindste fortræd.

I en sådan situation er det meget vigtigt at du sætter ord på. F.eks. "Det er i orden at du bliver vred nu, lillebror skal ikke tage dit legetøj osv. Men du skal ikke slå! Sig stop til ham, ikke slå!" eller "kald på mig - ikke slå ham" osv. Du skal altså prøve at få hende til selv at sætte ord på i stedet for at slå.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er klart at din datter ikke har ordforråd til lange forklaringer, men stop! kan hun måske godt lære og hvis I kan "blive enige om" at det er en måde at bede om hjælp på i stedet for at slå, så er I da nået et stykke. Netop det at din datter ikke har så stort et ordforråd kan jo netop være en faktor, som gør at hun i stedet er mere udadreagerende.

Men det er også vigtigt at hun ikke altid er den der får skæld ud, for lillebror er jo også irriterende en gang imellem og det kan meget nemt blive til at han er den søde og hun er den dumme. Prøv derfor også at fokusere på alt det gode, som hun gør og som hun kan i kraft af at hun er den ældste, at hun er pigen osv., så hun stadig føler sig elsket.

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce