Svar: Dårlig soverytme
Når et lille barn begynder at vågne hver anden time skal man altid undersøge om barnet er sygt. Et barn kan f.eks vågne hyppigt fordi det har smerter. Det kan være smerter i ørerne eller som du selv skriver på grund af tandfrembrud. Et barn med væske i mellemøret vil ofte være glad og tilfreds i oprejst stilling, men få ondt når det bliver lagt ned på grund af at trykket i øret øges i liggende stilling.
Ofte skyldes den afbrudte søvn dog en dårlig vane, som nok er opstået ved at man som de omsorgsfulde forældre har reageret på enhver lyd fra barnet. Du skriver selv at hun mangler sutten eller lige skal vugges lidt - det er blevet hendes vane. Hver gang hun taber sutten - så giver I hende den og I vugger hende.
Det er rigtigt at hun i en alder af 6 mdr. ikke behøver mælk om natten, men hun kan dog godt være tørstig og her kan I tilbyde hende lidt vand. Tilbyd hende det en enkelt gang eller to - ikke hver 2 ...
... time, så det bliver vanen!
Med hensyn til sutten så kan det være en fordel at trække en stofble igennem sutten, så holder den sutten lidt på plads og hun vil efterhånden kunne lære selv at finde den i søvne. Du skal dog ikke regne med at dette sker før hun er mere end 8-9 mdr. gammel. Derfor skal I gøre op med jer selv om I som forældre vil ligge med det ene ben ude af sengen, parat med sutten natten igennem, indtil hun selv kan tage den, eller om I skal bryde den vane.
Det kan være en fordel at I flytter jeres datter ind i eget værelse, hvis I har mulighed for det. Det at sove lidt væk fra hinanden er medvirkende til ikke at reagere på den mindste lyd.
I skal selvfølgelig være enige om, hvordan I som forældre vil reagere og hvordan I kan støtte hinanden. Og I skal vide at det er godt for både jer og jeres datter at få en sammenhængende søvn. Det er bestemt en god idé at arbejde mod dette.
Held og lykke
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre

