Brev:

Frustrerende situation

---

Kære Helen,

Jeg skriver fordi vores lille familie er meget hårdt spændt for for tiden, og jeg vil gerne høre om du har nogen idéer, der kunne gøre livet lidt lettere for os.

Min datter er 10 måneder lige om lidt. Siden årsskiftet har hun været syg on-and-off, både med mindre ting som forkølelse og 3-dages feber, men også med en alvorlig infektion som førte til en hospitalsindlæggelse på 5 døgn for 3 uger siden. Det var selvfølgelig en barsk omgang både for hende og os, især fordi hun desværre skulle holdes fast og stikkes mange gange undervejs. Men hun blev heldigvis rask efter en heftig antibiotikakur.

Efterfølgende har hun dels haft et par dage med feber, dels haft rigtig dårlig mave i to dage, hvor hun sked 10x på en dag. Først troede vi at alt dette var p.g.a. tandfrembrud, og det kan da også stadig godt være, men der er altså ikke dukket skyggen af tand op endnu. Vi har efterfølgende været hos lægen og på hospitalet igen og fået tjekket, at det ikke havde noget med den sygdom, hun var indlagt for, at gøre.

Vi oplever ellers, at hun er kommet sig efter indlæggelsen. De første par dage, efter vi kom hjem, var hun mere pjevset og græd meget om natten, hvilket vi tolkede som mareridt/en reaktion på alt det voldsomme, hun havde oplevet.

Samtidig med at hun kom hjem fra hospitalet lærte hun at kravle rigtigt og begyndte hurtigt efter at rejse sig op ad ting. Og kort herefter begyndte hun at blive frygtelig mor-syg. Dette er jo meget forståeligt og "efter bogen", omend til tider ret så anstrengende for mig.

Ca. en uge ...

---

---

... efter vi kom hjem fra hospitalet, holdt jeg op med at amme hende om dagen. Det gik smertefrit ved at jeg trappede lidt ned over nogle dage, og derefter var jeg væk i dagtimerne på kursus to dage i træk, så det gav næsten sig selv. Nu ammer jeg hende om aftenen, når hun skal sove, og igen 2x senere på natten/morgenen. Hun er desværre ikke typen, der af sig selv begyndte at være mindre interesseret i amning. Tværtimod kravler hun ind imellem hende til mig og presser munden mod mit bryst og klynker lidt, så der er vist ingen tvivl om, at hun gerne vil.

Den sidste uges tid er hun begyndt at sove rigtig dårligt om natten. Hun vågner typisk ved 3-tiden og græder fuldstændig utrøsteligt og vrider sig rundt i armene på én, som om hun har mareridt. Det eneste der kan få hende til at falde effektivt til ro er amning. Dette gentager sig ofte igen senere på natten. Hun sover i sin egen seng i vores soveværelse, men sover ofte den sidste del af natten mellem os.

Oven i hatten er det blevet meget vanskeligere at lægge hende til at sove om aftenen, fordi hun rejser sig op i sengen. Hvor det før typisk tog 5-15 min at få hende til at sove, tager det nu typisk 20-30 min (efter godnatlæsning + godnatsang).

Der er mange flere detaljer, men det korte af det lange er, at vi er ved at være kørt godt ned til sokkeholderne oven på al den sygdom og dårlig nattesøvn (vi har selvfølgelig også selv lige været syge oveni). Desuden synes jeg generelt, hun virker småfrustreret og svær at underholde.

Refleksioner og idéer modtages gerne!

Med venlig hilsen
Linrep

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---