Annonce

Annonce

Svar: Kan ikke trøstes


8. april 2006

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mor

Jeg kan godt forstå at du er frustreret, for det lyder rigtig hårdt for jer lige i øjeblikket, men en ting er i hvert fald sikkert: Det er tydeligt at du gerne vil din søn, at I begge elsker hinanden højt og at det du gør faktisk er rigtig godt. Du lytter til ham og du prøver at sætte ord på, så han kan rette dig, hvis du har misforstået noget, du sætter grænser og fortæller ham at man ikke skal slå og du er til stede, så han ikke føler sig forladt! Det gør dig til en god mor!

At kunne blive frustreret og føle sig magtesløs hører med til at være forælder og tro mig, det har vi alle oplevet. Alle vokser med opgaven og vi skal lære hele tiden.

I forhold til hvorfor din lille dreng reagerer som han gør, så handler det sandsynligvis om hans alder. Det er rigtig rigtig svært at være 2 år og tiden fra kærlig omfavnelse og kærtegn til at slå, bide og skrige højt er meget kort. Det er naturligt at børn veksler hurtigt imellem forskellige følelsesudbrud.

Det er okay at du blev ked at det. Han må gerne vide at du også kan blive ked af det og det er fint at han kommer og trøster dig, for det viser jo netop at han selv oplever at det at blive holdt om og trøstet er det, som hjælper, når han er ked af det. Det er naturligvis vigtigt at du ikke sætter dig og tuder hver dag, da du er den voksne og han skal ikke trøste dig dagligt, men det at han gør det i situationen ...


Annonce

... som du har beskrevet synes jeg faktisk er rigtig fint. Det fortæller os jo at han gerne selv vil trøstes på den måde.

Det du umiddelbart kan prøve at gøre anderledes er måske ikke at tale så meget til ham. Når han er så ulykkelig, så kan han måske slet ikke rumme alt den snak. Prøv derfor at sætte dig hos ham og bare være til stede. Tag ham i første omgang op og hold om ham, men hvis han afviser dig, så prøv at sætte dig på gulvet lidt fra ham, ræk armene ud mod ham og vis ham at han kan komme hen til dig.

Hvis han slår gentagne gange, så sig fra som du så flot har gjort, og fortæl at han ikke skal slå. Det vil du ikke have! Hvis han bliver ved, så er det helt rigtigt som du har gjort, at du i første omgang er gået, har ladet ham følge efter dig, men tilsidst har været nødt til at sende ham væk. Som du beskriver det, har du for mig at se ikke haft så mange andre muligheder.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er dog meget vigtigt at du ikke bærer nag og at du forsøger at invitere til at blive gode venner igen, når han er faldet lidt mere til ro.

Jeg vil foreslå dig at læse bogen "Ka selv, vil selv - men du må hjælpe mig" af Grethe Kragh-Müller, som er børnepsykolog. Den vil kunne hjælpe dig til at forstå, hvorfor han handler som han gør.

Men ellers så skal du virkelig bare tro på dig selv og det du gør. Flere visdomsord end du selv kan fremtrylle har jeg nok ikke, desværre:o)

Rigtig god påske

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce