Brev:
Træt mor

Kære Netsundhedsplejerske
Hele problemet startede for 4-5 uger siden. Min (nu 3½ måned gamle) søn begyndte at vågne 3-4 gange hver nat. Det har han ellers ikke gjort siden, han var nogle få uger gammel. I lang tid har han kun været vågen 0 eller 1 gang. Efter 2-3 uger med dette problem var jeg begyndt at tænke på, at mælken måske ikke længere var mættende nok for ham, så jeg tænkte, at selvom det var lidt hårdt, skulle jeg nok klare den indtil jeg kunne begynde at give vælling. Jeg kunne jo bare gå lidt tidligere i seng. Men for lidt over en uge siden, sov han så pludselig hhv. 8 og 9 timer to nætter i træk. Derpå fulgte en enkelt nat med 3 amninger og den følgende dag havde vi besøg af sundhedsplejersken, der skulle fortælle om kost.
Jeg spurgte hende, hvorfor han vågnede så mange gange, og samtidig var det et problem, at han ikke ville sove om dagen og han virkede utroligt træt. Hvis der er bare den mindste stimulus, nægter han at sove. Min egen sundhedsplejerske mente, at jeg måske skulle prøve at give ham lidt mere at spise i løbet af dagen, men da hun så hans vægt sagde hun, at han havde taget meget flot på, så hun troede alligevel ikke, han havde brug for flere måltider. Hun rådede os derfor til at forsøge at få ham til at sove så snart han viste træthedstegn, da han så nemmere ville falde i søvn – ’og god søvn om dagen giver god søvn om natten’ (det er også min erfaring).
Hans vægt er nu 6870 gram. Han har dermed taget 1,1 kilo på på lidt over en måned. Han vejede 3920 gram ved fødslen.
De følgende dage prøvede vi så at putte ham hver gang, han virkede træt. Det gik rimelig godt forstået på den måde, at han lagde sig til at sove rimelig hurtigt, og han sov faktisk de næste 3-4 dage væk!!! Og de første 3 nætter sov han faktisk også igennem (6, 8 og 8 timer). Derfor tænker jeg selvfølgelig, at han sikkert bliver mæt nok af min mælk… Men så fik vi balladen.
Han sover stadig rimelig meget om dagen, selvom han igen har lidt sværere ved at falde i søvn. Men om natten er det et helvede. Han vågner hele tiden og virker faktisk rigtig frisk. Og umiddelbart ikke det mindste sulten. (Jeg havde talt med sundhedsplejersken om, at de foregående uger, hvor han også var vågnet en del gange, troede jeg faktisk ikke, han var sulten, når han vågnede. Jeg lagde ham sådan set bare til for at få lidt ro (når jeg havde prøvet 2-3 gange med sutten) – og hun havde sagt at jeg bare skulle lægge ham til med det samme uden at prøve sutten først). Så jeg følger hendes råd og lægger ham til med det samme, selvom han bare ligger og pludrer. Men han bliver lysvågen så snart jeg lægger ham over i sin egen ...
... seng, og selvom han får lov at blive i vores er det ikke meget bedre. Han har spist ca. hver anden time døgnet rundt de to seneste døgn – bortset fra om natten, hvor det har været endnu oftere. Hertil kommer en periode på ca. to timer, hvor han spiser konstant.
Appetitspringet i tremåneders alderen har været der (ca. samme mønster som i disse dage). Først troede jeg sådan set at dette ’bare’ var en slags appetitspring mere fordi, han ikke fik spist så meget i de første dage, hvor han sov hele tiden. Det må jo have givet et fald i mælkeproduktionen, der så skal sættes op igen. Men det er simpelthen for meget nu! Jeg orker det ikke mere. Jeg skal have noget søvn.
Mit ægteskab hænger i en spindelvævstynd tråd. Vi havde faktisk i går talt om at jeg skulle flytte, så vi kunne ’holde pause’ indtil vores tid hos en parterapeut først i maj. Jeg er bange for at en flytning bare vil være starten på enden, men uden søvn går det simpelthen ikke længere. Jeg er ulykkelig fra morgen til aften og når jeg ikke får sovet føler jeg ikke engang, jeg har overskud til at nyde tiden med verdens dejligste lille dreng (han er nemlig min).
Du må ikke foreslå at andre skal passe min søn. For så kan jeg da slet ikke slappe af! Der er da ganske få personer, jeg tør overlade ham til, men de kan jo ikke give ham noget at spise (han får slet ikke flaske og skal heller ikke have det før vællingen). Desuden vil det åbne ’pasningslemmen’ og jeg vil ikke længere kunne afholde mine svigerforældre fra at passe ham. Og det må de simpelthen ikke endnu. Jeg har ingen tillid til dem.
Det er heller ikke en mulighed for mig at sove om dagen. Det opgav jeg da han var ca. 4 uger gammel. Jeg kan simpelthen ikke og det er for frustrerende at bruge hele dagen på at prøve at sove for samlet at komme op på en halv time!
Men hvad skal jeg så gøre? Jeg håber virkelig, du kan hjælpe!
Og nu til noget helt andet:
Jeg er ikke vild med at amme. Min søn er allergidisponeret, hvorfor jeg selvfølgelig lige gør de her fire første måneder færdige. Derefter har jeg tænkt mig at begynde at give ham vælling om aftenen i håb om, han vil sove igennem og for at komme af med ’godnat-amningen’. Jeg vil selvfølgelig også gerne begynde med grød, men har taget en beslutning om, at jeg først begynder på det, når han viser interesse for det. Jeg glemte at spørge min egen sundhedsplejerske hvor meget vælling jeg må starte med. Og hvordan/hvor hurtigt trapper jeg det op på de 200 ml, som man må give?
Og i starten skal både vælling og grød jo suppleres med modermælk. Men skal jeg amme før eller efter vællingen/grøden?
På forhånd tak for hjælpen
Søvnig
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor