Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke tage flasken 4 måneder


29. april 2006

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Nico´s mor

Jeg er ked af at høre at jeres lille dreng er syg igen. Det er synd at han skal være forkølet, kaste op osv. når han ikke er ældre. Har I talt med lægen?

I skal naturligvis holde øje med dehydrering. Tegnene på dehydrering vil være at fontanellen (den bløde plet i kraniet) er indsunken. Det kan den godt være lige inden din dreng skal have mad, efter at han f.eks. har sovet, men hvis det gentagne gange virker indsunken, så er mad meget vigtigt. Andre symptomer på dehydrering kan være at din dreng bliver bleg, kold, får tørre slimhinder (tør mund), mangler elasticitet i huden, at han tisser mindre og at han bliver fjern og virker mere træt og sløv.

Det kan være rigtig svært at vurdere dehydrering hos et barn i hans alder og hvis du er i tvivl skal du altid rådføre dig med en læge. Et sløvt barn vil dog ikke reagere naturligt, reagerer foreksempel ikke meget på at blive skiftet, men ligger passivt hen.

Som tommelfingerregel kan man sige at børn bør have hvad der svarer til ca 1/6 af deres vægt i døgnet. Det vil sige at hvis han vejer 7 kg, så vil hans døgnbehov være godt 1150ml. Det er som sagt en tommelfinger regel og nogle børn spiser mere, andre mindre. Det afhænger helt af deres alder og deres spisemønster. Derfor skal man også se på hvordan de vokser og 850 ml kan derfor godt være nok for jeres dreng, hvis han vokser og tager på som han ...


Annonce

... skal.

Heldigvis er jeres dreng så gammel nu at han kan begynde at få lidt med ske, så hvis han afviser flasken, kan I prøve at give ham lidt skemad. Nogle gange skal det med til at bryde rytmen og det kan faktisk være med til at vende ham til en større mængde i maven og dermed give ham lysten til at spise mere, også på flasken.

Nogle børn, som vægrer sig ved flasken, vægrer sig også ved at være holdt fast i arm. Her kan det være en fordel at lægge barnet ved siden af sig, eller placere barnet i en skråstol imens man giver flasken, så barnet ikke er i favn. Dette er ikke hvad normalt anbefales, da tætheden er vigtig, når man giver flaske, som når man ammer, men det kan være en mulighed. I kan forsøge om det gør en ændring.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I kan også prøve med en tudkop, for at se om det kan ændre noget. Hvis han føler sig "provokeret" af flasken og forbinder denne med noget ubehageligt, så kan tudkoppen være en mulighed. Der findes mange forskellige typer. Der er tydkopper i hård plast og jeg at ved at tupperware bl.a. har lavet en blødere model. Der findes også tudkopper som man skal sutte på for at få mælken ud og andre kopper, hvor mælken løber af sig selv.

Ellers må I rådføre jer med egen læge og med egen sundhedsplejerske. De vil se på jeres dreng om han virker dehydreret og de kan sammen med jer vurdere og I har behov for hjælp til at få ham til at spise.

Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce