Svar: 5 mdr. kaos i planlægningen vedr. mad og søvn
Kære Maiken
Det lyder helt fornuftigt at skabe en fast struktur og plan for dagen. Det er ikke kun dig, der har behov herfor, det har din lille pige også. Rent aldersmæssigt er der heller ikke noget i vejen for lidt rammer og struktur og for at det nu er dig, som er den styrende. Naturligvis skal du fortsat lytte til hende, til hendes behov, men du må gerne kigge på klokken og tage beslutingen om at nu skal lillepigen puttes for nu er kl. 9.30 osv.
Det er rigtig godt at du er begyndt med skemad og detlyder også som om hun trives med dette - hun sover jo tilsyneladende godt om natten efter en gang skemad og en amning:o) 7, 9, 13 - det bliver hun selvfølgelig ved med!
Børns søvnbehov er jo forskelligt, men generelt vil man i en alder af 5 mdr. have behov for 3 lure i løbet af dagen, to lidt længere lure og en powernap om eftermiddagen. Sammenlagt vil de fleste børn sove 4-5 timer i løbet af dagen og ca 10 timer i løbet af natten.
Det kan nogle gange være nødvendigt at putte barnet før man egentlig synes at barnet virker træt og parat til putning, og derfor begynde at se lidt mere på klokken. Hvis din datter er meget opmærksom og hele tiden følger med i sine omgivelser, så optager verden omkring hende så meget at hun ikke med sikkerhed selv kan sige fra, før hun er overtræt og så er det svært at sove. Derfor er det ...
... vigtigt at du nu forsøger at være den der styrer lidt.
En plan for dagen med to måltider skemad og 3 lure kan se således ud:
Morgen (7-8): Bryst, gerne liggende i sengen, så I vågner stille og roligt
Formiddag (9-9.30): Bryst og puttes her til formiddagslur. Må meget gerne sove 1 time eller 1½ time.
Frokost (11.30-12): Grød (ris, majs, hirse med frugtmos), gerne med vand eller modermælkserstatning til af kop. Lille pause og så gerne efterfulgt af amning, inden hun skal sove igen.
Middagslur (12.30-13): Puttes til lur. Må meget gerne sove 2½-3 timer.
Eftermiddag (15.30-16): Ammes efter lur
Powernap (ca 17): Mange børn har behov for en powernap sidst på eftermiddagen, detkan være bare 20 minutter.
Aften (18-19): Aftensmad, som er grøntsagsmos, evt. frugtmos til dessert og gerne vand eller modermælkserstatning af kop.
Efterfølgende amning inden hun skal sove til natten
Puttes (20-20.30): Puttes til natten
Sen aften/Nat: Evt. amning
Du må ikke tage tiderne mere konkrete end som så. Det er kun for at give dig en pejling af hvordan dagen kan se ud. Der er heller ikke noget i vejen for at dy flytter om på tidspunkterne for skemad, hvis det f.eks. passer dig bedre at give skemad til formiddag i stedet for til frokost.
Jeg håber det hjælper dig lidt videre og giver jer begge lidt struktur. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

