Svar: Ingen mælk efter brystbetændelse?
Kære Mette
Jeg er ked af at du har nået at få en brystbetændelse, men du skal endelig ikke fortvivle.
Det bedste du kan gøre er at lægge din søn til,- han er langt bedre end maskinen til at stimulere og tømme dig rigtigt. Du skal veksle imellem de forskellig ammestillinger, da du ved at bruge forskellige stillinger får stimuleret og tømt brystet på forskellig vis. Det vil sige, at du med stor fordel kan amme både liggende og sidende og når du sidder så veksle mellem den normale stilling, hvor han ligger hen over din mave og det man kalder tvillingestilling, hvor han vender bagud under din arm.
Jeg tror bestemt ikke at mælken er forsvundet fra dit venstre bryst, du kan også blokere for malkemaskinen, hvorfor der ikke kommer så meget ud. Det er sandsynligt at mælken ikke flyder helt så nemt på den venstre side i øjeblikket, hvorfor din søn foretrækker højre side, da det er nemmere for ham. Men du skal endelig fortsætte med at lægge ham til venstre.
Du kan med fordel prøve at snyde ham lidt. Det gør du ved at lægge ham til højre, som han gerne vil have. Brug den almindelige stilling her. Når han har spist lidt her, så flytter du ham over på venstre. Han skal fortsat blive liggende på sin venstre side,- du flytter ham blot 30 cm til venstre, således at han bliver lagt til i tvillingestilling på venstre, men snydes til at tro at han stadig ligger ...
... til på højre. Du kan være heldig at han så vil spise lidt mere på venstre.
Du skal være opmærksom på at netop mellem 4-6 ugers alderen har de fleste børn det der hedder appetitspring. Det betyder at han nu er ved at være så stor at han har behov for lidt mere mad, hvilket han vil vise dig ved at være mere urolig, grædende og gerne vil sutte hyppigt. Netop hyppigheden er med til at øge mælkeproduktionen. Det er derfor vigtigt at du bliver ved med at lægge ham til.
Hvis du giver ham en flaske, så gør det efter at han har været på hos dig, så dit bryst fortsat er blevet stimuleret. Et barn på hans alder har behov for ca 1/6 af sin vægt i døgnet. Det vil sige, at når han vejer 4600g så har han brug for godt 760 ml i døgnet. Hvis han får ca 6 måltider svarer det således til 125-130 ml pr. gang.
Sørg for at du har det varmt og undgå træk. Brug sutsko indenfor og brug ammeindlæg, der er store og dækker brystet godt. Du kan også bruge en engangsvaskeklud i BH-en,- det er kunststof og det luner godt, selvom det ikke ser smart ud :o)
Undgå også kulde på dine hænder og lad være med at stå og ordne grøntsager under den kolde hane. Kulden vil gå direkte op i brystet og få det hele til at trække sig sammen, så mælken har sværere ved at flyde.
Hvis det fortsætter og du får feber og brystet bliver varmt og rødt, så må du kontakte lægen.
Held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

