Svar: Høj feber og nedkøling
Kære Bekymrede Mor
Åh hvor er det synd:o( Det er altid så hårdt når de små er syge, for de forstår det jo ikke.
Det er godt at du kan få noget væske i hende, det er det vigtigste lige nu:o)
Feber er et tegn på sygdom, men det siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er. Det vil sige at et barn godt kan have høj feber uden at man skal bekymre sig og det kan også have lav feber og man skal reagere med det samme.
Det handler altså om at se på barnet almentilstand, altså se på hvordan din datter har det. Hvis hun kan lege, synes det er dejligt at du læser lidt for hende osv. så er de et godt tegn også selvom hun har 40 i temperatur.
Omvendt skal du være bekymret, hvis hun ikke leger, ikke vil drikke eller ikke kan afledes, også selv om temperaturen kun er lidt forhøjet.
Du skal forsøge at måle hendes temperatur, når hun har ligget ca 20 minutter i et køligt rum, så kan du bedst regne med den. Du skal regne med at temperaturen godt kan stige lidt når hun leger og der er okay. Det er også normalt at temperaturen stiger i løbet af dagen, således at den er lavere om morgenen end om aftenen. Det er således normalt at din datters temperatur stiger fra 38 om morgenen til 39-40 om aftenen, når hun er syg med influenza.
Enkelte børn får i forbindelse med feber kramper. Det man kalder feberkramper. Især børn i alderen fra seks måneder til 5 år får feberkramper. Feberkramper starter med, at barnet ikke kan kontaktes og samtidig bliver barnet stiv i kroppen og begynder så at bøje og strække arme og ben i meget hurtige ryg. På samme måde som man kender krampeanfald ved voksne, hvis ...
... du nogen sinde har set sådan et. Krampeanfaldet varer ofte nogle minutter og herefter vågner barnet op og vil - bortset fra feberen - være som det plejer. Feberkramper er meget ubehageligt, især for forældrene, for det kan se meget voldsomt ud, men det er ikke noget som barnet tager skade af.
Det er korrekt, som du skriver, at når temperaturen stiger, så får hun kulderystelser og her har hun behov for at få lidt over sig, men samtidig ikke så meget at hun ikke kan komme af med varmen. Et lagen over sig i stedet for et tæppe kan være en god idé.
Når så temperaturen topper, så får hun det for varmt og her må du så fjerne lagnet og lade lidt luftkomme til. Prøv at have hende i et køligt rum og har I air-condition, så brug den til at køle rummet uden at hun får træk. I Danmark vil man som regel sige at man skal åbne et vindue, så der kommer frisk kølig luft ind i rummet uden at give træk.
Hvis hun render rundt, så kan det være en god idé med en lille bodystocking, som holder lidt på bleen og som også suger lidt af sveden, hvis hun sveder meget. Hun skal ikke have meget tøj på, men kunne komme af med varmen og samtidig ikke fryse.
Det er en fornemmelse og det lyder bestemt som om du gør det helt perfekt:o)
Lad hende endelig drikke alt det væske hun kan. Hvis hun har maveproblemer, så kan det være en god idé med lidt æblejuice hvis du kan skaffe det og ellers er det jo med at nøde hende lidt og give hende hvad hun har lyst til at spise. Når man er syg skal man have det lidt godt og tilbydes lidt lækkert. Yoghurt, frugt, is, agurk, tomat og lignende.
Rigtig god bedring med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

